Betalingsgiganten Paypal har valgt at forlade Libra-projektet, som Facebook blandt 27 andre store spillere, herunder teknologikæmpen Amazon, står bag.

Libra skal være en stabil og verdensomspændende kryptovaluta, som skal hjælpe blandt andet udviklingslande til at blive koblet op på finansiel stabilitet.

Visa og Mastercard var også med på projektets lancering, men de lurer ifølge internationale medier på en exit, hvilket skal ses i lyset af den store modstand, som kryptovalutaen har mødt af nationale myndigheder verden over.

Alt sammen noget, som besværliggør, hvis ikke ligefrem – ifølge visse iagttagere – umuliggør Facebooks annoncerede planer om at gå i markedet med Libra i løbet af første halvår 2020.

"Jeg vil ikke blive forbavset over, hvis Mastercard og Visa også trækker sig efter den seneste udvikling," lyder det fra Jan Damsgaard, der er professor på CBS.

"I første omgang var jeg overrasket over, at det lykkedes at få spillere som Mastercard og Visa med, for Libra er jo tiltænkt at skulle gå ind og røre ved deres forretningsområder. Men de har så lavet en strategisk analyse af, at det var bedre at være med end at sidde udenfor, hvis Libra skulle gå hen og blive stort. Det er lidt mere usikkert nu," fortsætter han.

Godt tænkt, men...

Idéen med kryptovalutaen er, at man på Facebooks platforme nemt kan betale og overføre penge til hinanden, også på tværs af grænser. Ifølge Jan Damsgaard burde Facebook have tænkt projektet mere lokalt fra begyndelsen af.

"Det svarer lidt til, hvis man skulle have lanceret Uber eller Airbnb globalt fra begyndelsen af. Sådan et kæmpestort globalt projekt er bare sværere at få løftet, end hvis man starter i det små og lokalt og derfra bygger det større," siger Jan Damsgaard.

Jan Damsgaard peger på, at de mange forskellige interessenter i Libra-projektet også kan have vist sig at være en hæmsko.

"Det er meget godt tænkt af Facebook, at man har sat sig i en situation, at der er så mange spillere i projektet, og at der dermed ikke kommer nogen dominerende spillere. På den måde er der ingen der kan gå hen og "hijacke" Libra. Men omvendt er det også sværere at holde sammen på alle partnerne, når man møder modstand," siger Jan Damsgaard.

Ifølge professoren er Facebook blevet ramt af "dårlig karma" på grund af de dårlige sager, som Facebook har været involveret i med hensyn til misbrug af brugerdata.

Han mener dog, at Libra-projektet på det punkt er blevet misforstået.

"Man har lagt op til at designe Libra på en måde, der respekterer privatlivets fred. Facebook har meldt ud, at man ikke vil bruge betalingsdata til at styrke sine datamodeller," siger Damsgaard.

Det budskab er Michael Juul Rugaard fra fintechkonsulentfirmaet Norfico, der også driver det internationale medie Thetokenizer, dog lidt kritisk overfor. For projektet er ikke så decentralt, når partnere springer fra.

"Hvis Libra ender med at blive til noget og bliver populært, tør jeg næsten ikke tænke på, hvor meget magt Facebook sidder på. Flere milliarder brugere kan køre på et finansielt system fra Facebook, samtidig med at hele det sociale liv er på Facebook-platformen. Det løber mig koldt ned ad ryggen," siger han.

Myndigheder misforstår 

Når alverdens myndigheder er skeptiske over for Libra, skal man ifølge Jan Damsgaard dog huske, hvilket grundlæggende behov som Libra søger at løse.

Han peger på, at Facebook og de øvrige partnere har gjort det for at skabe en valuta, der vil øge økonomi og handel i tredjeverdenslande.

"Man vil forsøge at give folk, der i dag ikke har adgang til finansielle services, bedre mulighed for at betale og overføre penge. Det er altså ikke til dig og mig, at dette her projekt oprindeligt er tiltænkt i første omgang," siger Jan Damsgaard.

Han mener, at myndighedernes skepsis over for Libra "lidt er en rygmarvsreaktion."

"Alle myndigheder har måske heller ikke været helt godt klædt på til at forstå, hvad Libra i virkeligheden går ud på," siger han.

Omvendt mener Michael Juul Rugaard fra Norfico, det er for svært at overskue konsekvenserne af at give en meget stor magt til meget få aktører.

"Libra glider ikke glat igennem, og det tror jeg ikke, vi skal være specielt kede af. Min bekymring går på, at vi kan ende med ganske få spillere, der har en uoverskuelig magt," siger han.

Men selvom både amerikanske og europæiske myndigheder har været kritiske over for Libra, mener han ikke, det er et generelt billede, andre iværksættere skal frygte.

"Det er ikke mit indtryk, at de europæiske myndigheder stiller sig i vejen for udviklingen indenfor blockchain eller tokenization-området. Nærmest tværtimod. Kommissionen er ret offensiv, og regeringerne i både Tyskland og Liechtenstein har været ude md ambitiøse blockchainstrategier. Så generelt er myndighederne nysgerrige og interesserede," siger Michael Juul Rugaard.

Underliggende teknologi vinder indpas

Selv hvis Libra går hen og kuldsejler, mener Jan Damsgaard, at vi kommer til at se dens underliggende databaseteknologi, blockchain, vinde stort indpas i andre former. Blockchain er grundlæggende et system, der simpelt og virkefuldt kan fungere som en database for aftaler mellem forskellige parter, herunder aftaler i form af betalingstransaktioner. Ifølge fortalerne for teknologien vil det potentielt gøre det meget lettere at overføre penge på tværs af grænser.

"Det kan enten blive et tiltag fra en af de andre store techgiganter, eller noget der opstår mere lokalt og så vokser sig stort," siger han.

Fra Norfico lægger Michael Juul Rugaard også vægt på, at Facebook med Libra-initiativet har været med til at modne markedet.

"Facebook og Libra har vist, at man kan bruge kryptovaluta til noget, og det er bestemt positivt. Det er ikke bare kriminalitet på Silk Road og spekulation, man kan også bruge teknologierne og valutaerne i virkeligheden. Det er både folk i almindelighed og de etablerede spillere i den 'gamle' finansielle verden blevet opmærksomme på og interesserede i. At der er stort behov for stabile kryptovalutarer – såkaldte stablecoins – er også helt rigtigt, men der vil jeg klart se efter alternativer til Libra. Og de findes, og nogle af dem er tilmed udsprunget fra Danmark," siger han.

Adspurgt, om Paypals exit og udspørgelsen fra EU om den finansielle stabilitet skal ses som et sidste søm i kisten for Libra, svarer Michael Juul Rugaard.

"Det tør jeg ikke svare på, men hvis det er, græder jeg tørre tårer."