Det globale finansielle system kan indirekte have bidraget til skabelsen af den stadigt mere alvorlige klimakrise, blandt andet fordi der ikke altid er sat en korrekt pris på udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Derfor er kapital blevet allokeret til investeringer i energi, produktion og service, som har bidraget til skader på det globale økosystem. Disse skader er nu er så fremskredne, at de i dag udgør finansielle risici for deres ejere og i nogle tilfælde sågar systemiske risici for hele det finansielle system.

Det fremgår af arbejdspapiret Macroeconomic and Financial Policies for Climate Change Mitigation: A review of the Literature, der blev offentliggjort af Danmarks Nationalbank og IMF i begyndelsen af september i år.

En af artiklens to forfattere er vicedirektør i Nationalbanken Signe Krogstrup. Siden juni i år har hun været vicedirektør og chef for afdelingen for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken, men hun har en lang karriere bag sig i internationale finansielle institutioner – senest i Den Internationale Valutafond, IMF. 

"Udledning af drivhusgasser har ikke en pris, og det er en klassisk markedsfejl. Rigtig meget af det, vi gør, vores produktions- og forbrugsvalg, er forbundet med udledning af drivhusgasser, hvilket økonomer kalder en eksternalitet. Ser man på litteraturen, er der adskillige andre markedsfejl, der spiller en rolle. Mange af dem gør det sværere at mobilisere privat finansiering til den grønne omstilling. For eksempel ligger konsekvenserne af klimaforandringer stadig delvist hos fremtidige generationer, som ikke sender en regning. Den enormt store usikkerhed om klimaforandringer, om hvorvidt der kommer nye politiske tiltag i fremtiden og den manglende viden og transparens vedrørende klimarisici, forstærker disse markedsfejl," siger Signe Krogstrup til Mandag Morgen.

Danmarks Nationalbank meldte sig i foråret ind i det globale klimanetværk for centralbanker, NGFS. Signe Krogstrup understreger over for Mandag Morgen, at problemet er ekstremt komplekst.

"Der er ikke nogen enkel løsning, og hvad der i teorien synes ønskværdigt, kan være umuligt at gennemføre i praksis. Finanspolitiske virkemidler er helt centrale, men på nogle områder kan også centralbanker handle, afhængigt af hvilke mandater de har. For eksempel kan centralbanker med et mandat til at sikre finansiel stabilitet se på, hvordan den finansielle stabilitet påvirkes af klimarisici," siger Signe Krogstrup.

I rapporten argumenterer hun sammen med sin kollega fra IMF for, at klimarelaterede finansielle risici er steget, og at disse risici bør tages med i vurderingen af finansiel stabilitet.

"Problemet er netop, at klimarelaterede finansielle risici ikke ses så tydeligt. Klimarisici er anderledes end andre finansielle risici. For eksempel kan de ikke vurderes på baggrund af historiske udfald og sandsynligheder, som man typisk gør med andre finansielle risici som for eksempel risikoen for og konsekvenserne af et kraftigt fald i huspriserne. Man er nødt til at basere sig på, hvad videnskaben siger om klimaforandringer fremadrettet og tænke igennem nye årsagssammenhænge. At usikkerheden omkring fremtidige klimaforandringer er så enormt stor, gør det ikke nemmere. Men det skal vi blive klogere på."

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af Mandag Morgen)