Nye pensionister må vente på deres feriepenge

Eksekveringen af den nye ferielov betyder, at folk, der er på vej på pension, må vente flere år på feriepenge.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard | Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard | Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Kommende pensionister må vente op til to år på at få deres optjente feriepenge grundet de nye ferieregler. 

Det skriver Jyllands Postens erhvervsmedie, Finans.

"Pensionisterne skal ikke betale for, at der er begået en fejl her. Jeg vil tage det op med ministeren hurtigst muligt," siger beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, til Finans.

Under overgangen til den nye ferielov bliver feriepenge optjent fra 1. september i år og et år frem indefrosset. Og mens det ikke betyder noget for folk på arbejdsmarkedet, der i stedet får deres ferie fra årets start, rammer det folk, der går på pension.

De indefrosne feriepenge ryger i en fond, der først kan begynde at udbetale penge 1. oktober 2021.

Ifølge Finans betyder det, at de op mod 30.000 danskere, der går på pension inden da, ikke får deres feriepenge får i slutningen af 2021.

"Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende, at man skal vente i op til to år på sine penge. Jeg kan godt forstå, hvis folk virkelig undrer sig og finder det urimeligt," siger vicedirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen til Finans.

Han siger yderligere, at fem ugers løn kan være mange penge, hvis man lige er overgået til folkepension.

"Den nye feriefond bygger på anbefalinger fra et enigt Ferielovsudvalg, herunder med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Men det er klart, at jeg er villig til at se på sagen og på mulige løsninger, såfremt parterne i fællesskab ønsker det," skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til Finans.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også