EU godkender delstaters salg af HSH Nordbank

AF RITZAU FINANS

EU-Kommissionen har givet grønt lys til et salg af HSH Nordbank, der blandt har mange lån i shipping-sektoren, til en stribe private investorer anført af Cerberus Capital.

Det fremgår af en meddelelse fra Kommissionen, der har kigget på processen og vurderet, at salget er sket i en åben og konkurrencedygtig udbudsproces med en god pris til følge.

"De tyske myndigheder har fundet en vedvarende løsning for HSH Nordbank, som undgår behovet for yderligere offentlig støtte til banken. På baggrund af de nye private ejeres forretningsplan kan HSH blive en levedygtig markedsspiller, som fortsætter med at støtte den økonomiske udvikling i Tyskland," siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager i meddelelsen.

Prisen for banken, der sælges af delstaterne Hamborg og Slesvig-Holsten, er 1 mia. euro, og ud over Cerberus Capital omfatter køberkredsen også J.C. Flowers, Bawag, Goldentree Asset Management og Centaurus Capital.

EU har tidligere krævet, at delstatererne skulle sælge banken, efter at de efter finanskrisen støttede finansielt op om banken.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også