Handelsbanken ser Danske Bank-bøder i intervallet 5-11 mia. kr.

Handelsbanken vurderer, at Danske Bank kan se frem til bøder i intervallet 5 til 11 mia. kr. som følge af bankens hvidvasksag.
Foto: Jens Nørgaard Larsen/ Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/ Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Danske Banks hvidvasksag kan give usikkerhed i nogen tid, og sandsynligheden for store bøder er steget. Det vurderer Handelsbanken, der ser flere negative konsekvenser af hvidvasksagen ud over milliardbøder.

Blandt andet kan Danske Bank miste momentum i forretningen, da banken formentlig må investere mere i kontrolfunktioner og processer, der kan sikre, at den opfylder lovgivningen, og at noget lignende ikke sker igen.

"Dette vil medføre mindre fokus på kundeaktivitet. Endelig skal både direktøren og bestyrelsesformanden snart forlade banken, hvilket skaber noget usikkerhed på ledelsesfronten," skriver Handelsbanken i sin morgenkommentar.

Handelsbanken vurderer, at Danske Bank-aktien nu handles med en rabat på 30-40 pct., hvis man sammenligner med, hvor meget investorerne er villige til at betale for en overskudskrone i de øvrige banker.

"Vi mener, at denne rabat afspejler udsigt til højere bøder end tidligere ventet. Vi venter nu bøder i intervallet 5-11 mia. kr., en ESG-rabat (Environmental, Social and Governance, red.) og en rabat på grund af forringelsen af bankens momentum," skriver Handelsbanken i sin morgenkommentar.

Handelsbanken genoptog mandag dækning af Danske Bank med anbefalingen "reducer" og et kursmål på 180 kr.

Aktien i Danske Bank lukkede mandag 2,2 pct. lavere i 166,35 kr.

/ritzau/FINANS

SF før samråd om hvidvask: Punktum er endnu ikke sat

Danske Bank skærmer kommende topchef fra skandale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også