Bank of England fastholder rente og opkøbsprogram

AF RITZAU

Storbritanniens centralbank, Bank of England, fastholder i forbindelse med sit rentemøde torsdag både sin ledende rente og sit opkøbsprogram.

Renten er dermed fortsat 0,75 pct., mens opkøbsprogrammet stadig lyder på 435 mia. pund.

Samtlige medlemmer af rentekomitéen i Bank of England var desuden enige om at fastholde rentesatsen, mens alle økonomer, som Bloomberg News på forhånd havde talt med, også havde ventet en uændret rente.

Banken ser dog også nu større usikkerhed omkring briternes exit fra EU - populært kaldet brexit - end tilfældet var ved forrige rentemøde.

Der er dog ligeledes enighed om, at renterne skal løftes fremover, men at det skal ske gradvist og i et begrænset omfang.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer