Flere kuldsejlede forsøg på at skabe et børsmarked for vækstvirksomheder i Danmark holder ikke den svenske minibørs Spotlight Stock Market, der tidligere var kendt som Aktietorget, tilbage.

Spotlight er lige startet op i Danmark for at skabe en børs for danske vækstvirksomheder, der jagter kapital fra investorer. Og selvom det trods flere forsøg aldrig er lykkedes at skabe et større, likvidt marked for handel med mindre danske virksomheders aktier, skræmmer fortidens spor ikke Spotlight.

"Med lanceringen i Danmark er ambitionen at skabe et samlet økosystem for danske vækstvirksomheder. Vi føler ikke, at vi skal vende nogen udvikling i Danmark. Vi går ind på det danske marked på baggrund af noget, der allerede fungerer i Sverige. Men selvfølgelig gør vi os umage, og det er et stort projekt for os," siger Katrine Hoff, projektleder for Spotlight i Danmark.

Flere selskaber i pipelinen

Watch Medier møder Katrine Hoff i det nye iværksætterhus Matrikel1 på Højbro Plads i København, hvor Spotlight har fået et kontor. Indtil videre er Katrine Hoff selskabets eneste ansatte i Danmark, mens man har omkring 25 medarbejdere i Stockholm.

Spotlight blev grundlagt i 1997 under navnet Aktietorget og med ambitionen om at skabe de bedste rammer for nye vækstselskaber. Den svenske minibørs er i modsætning til lignende forsøg i Danmark blevet en succes og har i dag mere end 160 selskaber fra mange forskellige brancher noteret.

"Vi har allerede flere danske selskaber i pipelinen. Og jeg vil sige det sådan, at ambitionen er at skabe et samlet marked for Danmark og Sverige," siger Katrine Hoff, som forklarer, at selskabet i maj skiftede navn fra Aktietorget til Spotlight ud fra devisen om, at man gerne vil "sætte spot" på selskaberne.

Siden 2014 er ni danske selskaber blevet børsnoteret på Spotlight, hvoraf de syv børsnoteringer er sket på den svenske børs. De seneste to børsnoteringer af danske vækstvirksomheder på Spotlight, nemlig Freetrailer og Risk Intelligence, er sket henover sommeren, og de to selskabers aktier handles i modsætning til de øvrige i danske kroner. For de syv andre spillere gælder det nemlig, at de er blevet noteret som svenske holdingselskaber med handel i svenske kroner.

"Nu har vi fået noteret Freetrailer og Risk Intelligence i Danmark, og begge noteringer er lykkedes ved, at både danske og svenske investorer har tegnet aktierne. Efterfølgende har det også vist sig, at der er likviditet i aktierne. Og vores ambition er, at vi gerne vil bidrage til at skabe et likvidt og velfungerende børsmarked for de mindre selskaber," siger Katrine Hoff.

Fik invitation af minister

Spotlight har dog ikke nogen konkrete tal på, hvor mange selskaber man regner med at kunne børsnotere henover de kommende år.

Danmark har sådan set allerede en minibørs – nemlig First North, der er under Fondsbørsen og dermed amerikanske Nasdaq. Men antallet af børsnoteringer på First North har været stærkt begrænset siden finanskrisen.

En af årsagerne til, at Spotlight går ind på det danske marked, er da også, at en række danske selskaber i de senere år er søgt mod Sverige for at blive børsnoteret.

"Vi har på den ene side set, at de svenske investorer er blevet modne og er begyndt at handle i alle mulige forskellige valutaer. Samtidig har danske investorer udvist stigende interesse for vores selskaber, heriblandt de danske selskaber. Når både investorerne og selskaberne viser interesse, mener vi, at der er et godt fundament," siger Katrine Hoff.

Hun tilføjer, at en invitation om at komme til Danmark fra den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen, der nu er adm. direktør i Dansk Erhverv, også spillede en vigtig rolle.

Flere mislykkede forsøg på minibørser

Baggrunden for den daværende ministers besøg i Sverige var netop med udgangspunkt i, at regeringen gerne vil styrke den danske aktiekultur, som traditionelt ikke har kunnet hamle om med den svenske. Ser man tilbage i tiden, har der således også været flere mislykkede forsøg på at etablere minibørser i Danmark.

Tilbage i 1982, hvor aktier blev handlet ved opråb, etablerede Fondsbørsen en såkaldt "Børs 3". Ambitionen var dengang at skabe en markedsplads for morgendagens virksomheder. Børs 3 blev dog lukket ned igen i 1996 på grund af manglende interesse.

Et andet forsøg på at skabe en børs for mindre selskaber skete to år senere, da Dansk AMP blev grundlagt. Dansk AMP, som havde base i Horsens, havde dog ligeledes vanskeligt ved at tiltrække nye selskaber. Dansk AMP blev senere solgt til svenske GXG Markets, som senere måtte lukke ned efter hård kritik af Finanstilsynet.

I 2005 blev Fondsbørsens gamle Børs 3 genfødt under det mere internationale navn First North, der som nævnt stadig eksisterer i dag og altså nu er en konkurrent til Spotlight.

En af få rene ryttere

Fra stiftelsen tilbage i 2006 og frem til finanskrisen i 2008 blev en række mindre danske virksomheder noteret på First North. Men krisen var imidlertid hård ved den danske minibørs. Flere medier skrev under finanskrisen, at First North nærmede sig et sammenbrud, efter at der var opstået mistillid til flere af selskaberne på børsen.

Lars Dietrich, stifter af Gourmetbryggeriet (der siden blev købt op), lod blandt andet forstå, at han var stærkt kritisk over for First North, som selskabet dengang var noteret på:

"Det føles som at være en af de få rene ryttere i et Tour de France, hvor hele feltet er dopet," sagde han til Berlingske i 2008.

Fra 2009 og frem til 2013 var der ifølge tal indsamlet af Copenhagen Economics fra bureauet Zephyr kun tre børsnoteringer i Danmark, hvor den kapital, der blev rejst, var under 300 mio. kr. I samme periode var der mere end 60 af sådanne mikrobørsnoteringer i Sverige, der helt generelt har haft meget mere fart på antallet af nye børsnoteringer siden krisen.

Og både det daværende Aktietorget - nu Spotlight - og First North i Sverige har nydt godt af mange børsnoteringer i de senere år, som man kan se af nedenstående grafik.

(Artiklen fortsætter under grafikken...)

Hans-Ole Jochumsen, tidligere topchef for Københavns Fondsbørs og forhenværende næstkommanderende i Nasdaq, gav tilbage i 2015 over for FinansWatch ligefrem First North en del af skylden for det lave antal børsnoteringer i Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet...)

Tidligere mangeårig topchef for Københavns Fondsbørs, Hans-Ole Jochumsen, har tidligere udtalt sig kritisk om First North.

"Der er en del forklaringer på, at der er så få noteringer i Danmark, men en af dem er oprettelsen af minibørsen First North og de dårlige erfaringer, der har været med den," sagde nu pensionerede Hans-Ole Jochumsen til FinansWatch.

Selskaber har søgt mod Sverige

Spørger man Ken L. Bechmann, der er professor i finansiering på Copenhagen Business School (CBS), er det både vigtigt for de danske vækstvirksomheder og det danske samfund som helhed, at der kommer et velfungerende børsmarked for mindre selskaber.

"Det er positivt, at Spotlight, der har gode erfaringer fra Sverige, nu kommer til Danmark, så nye vækstvirksomheder ikke er presset til at tage til udlandet for at blive børsnoteret, hvis det er det, de vil. Et hjemligt, velfungerende børsmarked giver nogle muligheder for vækstvirksomhederne," siger Ken L. Bechmann.

Han peger også på, at Danmark som samfund risikerer at miste "gode hjerner", skat og vækst, hvis for mange virksomheder flytter til Sverige.

(Artiklen fortsætter under billedet...)

Ken L. Bechmann, professor i finansiering på Copenhagen Business School (CBS).

Ken L. Bechmann mener derfor, at det er forfriskende, at der igen bliver gjort et forsøg på at skabe bedre vilkår for danske vækstvirksomheder, som kan drage nytte af en børsnotering, eksempelvis fordi de har brug for risikovillig kapital eller har behov for at foretage generationsskifte.

"Det er svært at vurdere, hvor mange danske selskaber, som kommer ind på Spotlight. Men overordnet set bør man da tage godt imod Spotlight. Selskabet har specielt vist, at man har ramt noget rigtigt i Sverige og endda fået danske selskaber noteret der i stedet for en børsnotering i Danmark. Det viser, at der er et behov," siger Ken L. Bechmann.

"Pendanten herhjemme – First North – er kommet ind i en negativ spiral og har nok af flere forskellige årsager ikke rigtig fået hul på bylden. Så i den forbindelse er det da fint med et frisk pust fra nogen, der kommer udefra," fortsætter han.

Negativ spiral

I de seneste uger har First North fået kritik for, at flere af de selskaber, som er blevet noteret på First North i de senere år, herunder rengøringsfirmaet Happy Helper og fintechselskabet NPInvestor, er faldet kraftigt i kurs efter børsnoteringen.

"Selskaberne skal have nogle år til at blive vurderet på, og der er selvfølgelig tale om risikable investeringer. For at sikre investorinteresse må man forvente, at nogle selskaber er i stand til at skabe et afkast. Sådan at det, man taber på gyngerne, kan man vinde på karrusellerne. Når det ikke sker, vil det forstærke den negative spiral," siger Ken L. Bechmann fra CBS.

"I Sverige har man set mange flere børsnoteringer af mindre selskaber, men det er ikke sådan, at selskaberne så bare er sunket i jorden. De har tilsyneladende klaret sig fornuftigt overordnet set, hvilket er meget vigtigt for at sikre den nødvendige investorinteresse," fortsætter professoren.

Fondsbørsens kommunikationschef, Javier Lopez Garrido, mener dog, at man skal give de danske selskaber på First North længere tid, før man kan fælde en dom.

"Det er klart, at hvis du kigger på et marked, hvor selskabernes aktiekurs er faldet, så er det en dårlig udvikling for markedet. Den konklusion kan man godt drage hurtigt. Men omvendt må man også have en tålmodighed og forståelse af, at der med startup-virksomheder er en tidshorisont på tre-fem-syv år, før de kan begynde at levere nogle resultater. Som vi kan se i Sverige og Finland, hvor vi også driver First North, går der noget tid, før startups modner," siger Javier Lopez Garrido.

"Samtidig skal man huske på, at der i Sverige i længere tid været fokus på, at private opsparere skal have bedre mulighed for at spare op gennem investering. Man har simpelthen haft bedre fokus på at demokratisere investeringer. Det har skabt en hel anden industri af rådgivere og banker, som kan hjælpe startupvirksomhederne med at rejse kapital. Vi har ikke set det samme politiske fokus i Danmark før nu, hvor vi kan se, at der er ved at ske noget."

Aktiesparekonto på vej

Ud over de sager, som har klæbet sig til First North, er de danske rammebetingelser, herunder særligt skattereglerne, ifølge flere iagttagere også en medvirkende årsag til det mindre velfungerende børsmarked for små virksomheder i modsætning til i Sverige, hvor beskatningen af investeringer er lavere.

Her er regeringen dog med støtte fra Dansk Folkeparti dog på vej med en såkaldt aktiesparekonto (ASK) med inspiration fra den svenske investeringssparekonto (ISK).

En analyse fra januar 2018, som Copenhagen Economics har udarbejdet for Erhvervsministeret, peger samtidig på, at den lave aktivitet i forhold til noteringer af mindre selskaber skyldes, at Danmark har færre vækstvirksomheder og startupvirksomheder per indbygger end både Norge, Sverige og Storbritannien. Samme rapport peger desuden på de interessekonflikter, som er opstået mellem de små selskaber, der vil på børsen, rådgivere og potentielle investorer.

"Der er et principal-agent-problem, hvor det er svært at sikre, at ukendte virksomheder ikke blot ønsker kapital i aktiemarkedet, fordi de er så dårlige, at de ikke kan få kapital andre steder. Endvidere er det svært at sikre, at virksomheden efter en børsnotering har høj performance. Nogle virksomhedsejere har ikke nok at miste, hvis ikke de gør det godt," udtaler en anonym investor i rapporten.

Information afgørende for tilliden

Netop det at skabe tillid til og information om selskaberne er da også noget af det, som svenske Spotlight har haft stor fokus på i Sverige og også vil have i Danmark.

I den forbindelse har Spotlight indgået aftaler med nyhedsbureauerne Finwire og Direct om, at de skal dække de selskaber, der er noteret på Spotlight.

Til dels for øge kendskabet til selskaberne hos investorerne. Men også for at skabe information om selskaberne, som investorerne kan træffe beslutninger på baggrund af. Spotlight har samtidig indgået en aftale med bureauet Cision, som hjælper virksomhederne med at udsende pressemeddelelser, forklarer Katrine Hoff, projektleder for Spotlight i Danmark.

"En udfordring er at skabe synlighed over for investorerne. Både i forhold til at vise, at selskaber eksisterer, men også at give information om deres resultater på godt og ondt. For at skabe et velfungerende marked har vi fokuseret på, at det skal være enkelt, trygt og synligt," siger Katrine Hoff.

Mens man hos Spotlight ikke lægger skjul på, at First North bliver en konkurrent i Danmark, mener sidstnævnte godt, at der kan være plads til begge spillere i Danmark.

"I virkeligheden ser vi ikke Spotlight som konkurrent. Vi ser dem snarere som et led i fødekæden. Når jeg siger det, er det, fordi man i Sverige har set, at Spotlight/Aktietorget har fungeret som et vigtigt led i fødekæden. Når selskaberne er blevet modne, har man set flere, der er gået fra Aktietorget/Spotlight til First North og senere til hovedmarkedet. Kan vi gentage det i Danmark, vil det være rigtig positivt for børsmarkedet herhjemme. Så vi er sådan set positivt indstillet over for, at Spotlight kommer til Danmark," siger Javier Lopez Garrido hos Fondsbørsen.

"Når det er sagt, kan det godt være, at der med tiden opstår en konkurrence. Men skulle det ske, er det også positivt. For det vil være med til at sætte mere fokus på dette marked. Både på den ene og anden led er vi positive," fortsætter han.