Paypal til død kvinde: Dødsfald er et kontraktbrud

Betalingsformidleren Paypal har skrevet til kvinde - efter selskabet blev oplyst, at hun var død - for at fortælle hende, at hendes død var et kontraktbrud.
Foto: Jeff Chiu/AP/Polfoto
Foto: Jeff Chiu/AP/Polfoto

31. maj døde den 37-årige britiske kvinde Lindsay Durdle af kræft. Hvilket hendes enkemand, Howard Durdle, efterfølgende oplyste til blandt andre betalingsformidleren Paypal, hvor Lindsay Durdle var kunde.

Det fik Paypal til at reagere. Ved at sende et brev til den døde Lindsey Durdle.

"Du har overtrådt regel 15.4(c) i din aftale med Paypal Credit, da vi har modtaget besked om, at du er afgået ved døden. I overensstemmelse med regel 15.4(c) er vi berettiget til at lukke din konto, annullere din kontrakt og kræve tilbagebetaling af det udestående skyldige beløb".

Paypal skriver videre at "denne overtrædelse ikke kan udbedres". Hvilket i hvert fald er faktuelt korrekt.

Kvinden skyldte Paypal 3.240,72 pund, eller godt 27.000 kr. Paypal skriver i brevet blandt andet, at de som følge af Lindsey Durdles dødsfald "kan begrænse din mulighed for at få adgang til din kreditfacilitet," og at de kan "med effekt fra dags dato tage juridiske skridt mod dig og/eller instruere en tredjeparts inkassovirksomhed til at påbegynde indrivelse".

Brevet fik i dén grad den sørgende enkemand op af stolen. Han lagde brevet på Twitter og kontaktede blandt andre BBC.

Efterfølgende har Paypal erkendt, at brevet var "ufølsomt", undskyldt til enkemanden og iværksat en undersøgelse af, hvordan i alverden man kunne sende sådan et brev til en kunde, der var afgået ved døden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også