Berenberg hæver Danske-anbefaling efter dage med kursfald

Berenberg har løftet anbefalingen af Danske Bank-aktien, men kursmålet for den danske bankaktie ændrer det tyske finanshus ikke ved.
AF RITZAU FINANS

Den tyske bank Berenberg har løftet anbefalingen af Danske Bank-aktien til "hold" fra "sælg", men kursmålet for den danske bankaktie ændrer det tyske finanshus ikke ved. Det lyder på 210 kr., viser et notat fra finanshuset.

Danske Bank-aktien vandt mandag 0,9 pct., og det var første handelsdag med plus siden onsdag i sidste uge. Her kunne Berlingske Business afsløre, at hvidvasksagen i bankens estiske filial kan være langt større end hidtil antaget.

Berenberg-analytiker Adam Barrass, noterer, at Danske Bank har klaret sig 15 pct. dårligere end de andre banker, der er med i Stoxx 600.

"Det er drevet af løbende undersøgelse af forholdene i den estiske afdeling og markedets forventninger til størrelserne af potentielle bøder," skriver han.

Ifølge Berlingske Business er der information om suspekte pengestrømme for nye 28 mia. kr., hvilket bringer det samlede beløb af potentielt hvidvaskede penge op på mindst 53 mia. kr.

"Vi tror, at markedet indregner en bøde, der er større end 1 mia. dollar, hvilket vil være tilstrækkeligt, som tingene ser ud lige nu," skriver Adam Barrass

Derfor vurderer selskabet, at værdiansættelsen er fair.

"Derfor opgraderer vi til "hold"," skriver Berenberg.

Bankaktien fortsætter med at stige 1,4 pct. til 195,05 tirsdag formiddag.

Danske Bank er i øjeblikket i gang med en intern undersøgelse, hvorfra resultatet ventes i september.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også