En analyse, som Finanstilsynet har lavet, viser, at der var i starten af 2018 var indberettet short-positioner for 25 mia. kr., hvilket svarer til cirka 1 pct. af den samlede værdi af det noterede danske aktiemarked. For fem år siden var andelen af short-positioner 0,3 pct.

Når man shorter eller går kort i en aktie, låner man aktier af en aktionær for at sælge dem på børsen i håb om at kunne købe dem tilbage senere til en lavere pris. På den måde kan man tjene differencen - minus et gebyr for at låne aktien samt eventuel kurtage.

Det er primært de store selskaber i Large Cap, som investorerne går kort i. Udviklingen i short-positionerne er i særdeleshed drevet af en stigning af shortselling af medicinalaktierne, viser analysen.

Underdirektør i Finanstilsynet Anders Balling vurderer, at der er flere fordele end ulemper ved shortselling.

"På plussiden tæller, at shortselling øger likviditeten og dermed kan bidrage til eksempelvis en bedre prisdannelse på markedet. Derudover giver shortselling mulighed for mere målrettet at afdække og tilpasse sine risikoeksponeringer, hvilket kan medvirke til at begrænse systemiske risici," siger Anders Balling.

Ulemperne ved shortselling i et stresset marked kan være med til at forstærke markedsuro. Det gælder især for pengeinstitutterne, hvor deres forretningsmodel i høj grad er baseret på, at markedet har tillid til selskabernes robusthed og soliditet, vurderer Anders Balling.

Shortsellere skal indberette, hvis deres short-position i et selskab er over 0,2 pct. Der er også investorer, der har en short-position under 0,2 pct. Derfor er det samlede omfang af shortselling i danske aktier større end de tal, som analysen viser.