E-boks vil satse på vækst i Europa

E-boks vil være med til nyt EU-projekt, der skal sikre elektronisk udveksling af dokumenter og data på tværs af landegrænserne.
E-boks vil udnytte en ny digital standard for dokumenthåndtering til at komme videre ud i Europa. | Foto: Bob Jacobson, POLFOTO
E-boks vil udnytte en ny digital standard for dokumenthåndtering til at komme videre ud i Europa. | Foto: Bob Jacobson, POLFOTO

E-boks, der er ejet af betalingsformidleren Nets og Postnord, vil integrere en ny fælles EU-standard for sikker og standardiseret udveksling af dokumenter og data, e-delivery, i sin platform i løbet af næste år og vil bruge det som et springbræt til europæisk ekspansion. Det skriver dagbladet Børsen.

"Al tænkelig data kan bevæge sig frit i Europa via denne infrastruktur, så vi kan gøre udveksling af data bedre og billigere. Det kommer til at få stor betydning for de virksomheder, der opererer på tværs af grænser," siger e-boks' adm. direktør, Ulrik Falkner Thagesen til Børsen.

Ifølge chefkonsulent for rådgivning og videnservice i Dansk Erhverv, Poul Noer, er det entydigt positivt for dansk erhvervsliv, at der etableres fælles standarder i et digitalt indre marked, fordi det kan gøre det nemmere at agere på tværs af grænser og reducere transaktionsomkostninger.

Også i Europa-Kommissionen ses der positivt på, at e-boks vil tilslutte sig den nye digitale standard.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også