EU afviser finansforslag fra britisk finansminister

EU afviser et forslag fra Storbritanniens finansminister Philip Hammond om at inkludere finansielle ydelser i det første udkast af brexit-aftalen. Det skriver Independent.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten
RITZAU FINANS

Storbritanniens finansminister, Philip Hammond, holdt onsdag tale i London, hvor han gjorde klart, at finansielle ydelser bør inkluderes i en frihandelsaftale, da de både er mulige og i alles fælles interesse.

Men Donald Tusk, der er formand for det Europæiske Råd, antydede torsdag, at Storbritannien havde vanskeliggjort muligheden for en frihandelsaftale, der inkluderer finansielle ydelser.

Formanden forklarede i sin tale, at EU kan tilbyde handel med varer som en del af frihandelsaftalen, der sigter efter at dække alle sektorer uden kvantitative begrænsninger eller toldafgifter. Han tilføjede, at ydelserne ikke kun handler om toldafgifter, men også om generelle regler, tilsynsføring og fælles håndhævelse.

"For at sikre lige vilkår, for at sikre det indre markeds integritet, og for at sikre en finansiel stabilitet, kan vi ikke tilbyde det samme i ydelser, som vi kan med varer. Det er også derfor frihandelsaftaler ikke har detaljerede regler for finansielle ydelser," sagde Donald Tusk i sin tale. Det skriver Independent.

Yderligere afviste Donald Tusk, at en sådan handelsaftale ville være i alles interesse. I sin tale sagde han, at Philip Hammond må lade EU afgøre, hvad der er i EU's interesse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også