Rigmand sidder på 15 pct. af aktierne i jysk lokalbank

Salling Bank oplyser over for Fondsbørsen, at en velhavende enkeltperson ejer omkring 15 pct. af banken.
Salling Banks direktør, Peter Vinther Christensen.
Salling Banks direktør, Peter Vinther Christensen.

Salling Bank har i dag modtaget oplysninger om, at rigmanden Olav W. Hansen, der er tidligere ejer af Hatting Baggeri, ejer 15 pct. af banken. Det oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse.

"Salling Bank A/S dags dato har modtaget meddelelse om, at Olav W. Hansens samlede beholdning af aktier i Salling Bank udgør 196.501 stk. aktier á nominelt DKK 100, svarende til 15,0001 pct. af bankens aktiekapital," skriver banken.

"Olav W. Hansen ejer personligt 7.554 aktier, svarende til 0,58 % af bankens aktiekapital. De resterende 188.947 aktier, svarende til 14,42 pct. af bankens aktiekapital, ejes gennem selskabet Olav W. Hansen A/S, der er kontrolleret af Olav W. Hansen."

Men det fremgår ikke af fondsbørsmeddelelsen, om Olav W. Hansen konkret har øget sin beholdning af aktier i banken.

Salling Bank skriver, at ingen aktionærer kan afgive stemmer for mere end 10 pct. af bankens samlede aktiekapital - uanset hvor mange aktier man måtte eje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også