FinansWatch

Jyske Bank: Budgetaftale i USA er finanspolitisk vanvidskørsel

Ny budgetaftale i USA får hårde ord med på vejen af Jyske Banks chefanalytiker Kim Fæster.

Den nye budgetaftale, der i fredags blev vedtaget i USA, får hårde ord med på vejen af Jyske Banks chefanalytiker Kim Fæster.

Han kalder finansaftalen for "vanvid" og "galimatias".

Aftalen stoppede en kortvarig nedlukning af statsapparatet og fjerner gældsloftet. Men den åbner også for løft af de offentlige budgetter de næste halvandet år, og det vil stimulere efterspørgslen og økonomien, vurderer Kim Fæster.

Derfor opjusterer Jyske Bank vækstskønnet for 2018 og 2019 med 0,3 pct. og 0,4 pct. til 2,5 pct. og 1,4 pct.

"Disse massive finanspolitiske lempelser er stærkt problematiske i den nuværende konjunktursituation, hvor arbejdsløsheden er på det laveste niveau i 17 år, og hvor virksomhederne tørster efter nye medarbejdere. Der er således en alvorlig risiko for, at de finanspolitiske lempelser fører til en overophedning af økonomien, som resulterer i stigende inflation og flere renteforhøjelser fra Fed," siger Kim Fæster i en analyse.

Reduceringen af arbejdsløsheden og vækstløftet vil også øge risikoen for, at inflationen vil være højere, end hvad Fed forventer.

Ifølge Kim Fæster vil det tvinge Fed til to yderligere renteforhøjelser i 2018-2019 ud over de tre, som Jyske Bank ventede i forvejen i år.

Budgetaftalen løfter de statslige budgetter med 300 mia. dollar over to år. Det kalder Kim Fæster at trykke på den finanspolitiske speeder. Og når man kører stærkt, er chancen for alvorlige uheld som bekendt større.

"Vi frygter også, at de finanspolitiske lempelser kan forværre den næste recession, som vi venter i slutningen af 2019. Det finanspolitiske råderum vil være brugt op, og USA vil ikke kunne bruge finanspolitikken til at afbøde recessionen," siger Kim Fæster.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Jyske Bank siger farvel til 200 ansatte på et år

Henover det seneste år er der blevet flere end 200 færre medarbejdere i Jyske Bank-koncernen. Til FinansWatch siger topchef Anders Dam, at fleksible medarbejdere ikke skal frygte for deres job i fremtiden.

Salling Bank øger overskuddet i første halvår

Mens der er pres på toplinjen, trækker kursreguleringer og tilbageførsler af nedskrivninger Salling Banks bundlinje frem. Banken fastholder forventningerne til helåret, men regner nu med at lande i det øvre interval (Opdateret).

Nationalbanken: Kapitalkrav skal sikre realkreditten

Det var en fejl, at realkreditinstitutterne ikke blev underlagt NEP-kravene sammen med bankerne, lyder det fra Nationalbanken. I Finans Danmark påpeger man dog, at realkreditinstitutterne hviler på en sikrere forretningsmodel.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere