DAB får påbud fra Finanstilsynet efter regnskabskontrol

Påbuddet omhandler fejl og manglende oplysninger, mens DAB også bliver påmindet at skrive om ledelsens forventninger til årets resultat.
Foto: Steffen Moses
Foto: Steffen Moses
RITZAU FINANS

Danske Andelskassers Bank (DAB) har fået et påbud fra Finanstilsynet, fordi bankens årsrapport for 2016 indeholdt fejl og manglende oplysninger.

I en meddelelse fortæller DAB, at banken over for Finanstilsynet skal offentliggøre supplerende eller korrigerende information til de steder i årsrapporten, hvor der er fundet fejl, og at det senest skal ske 8. februar 2018.

"Såfremt bankens årsrapport for 2017 bliver offentliggjort den 28. februar 2018, kan banken vælge at undlade at offentliggøre supplerende/korrigerende information til årsrapporten og i stedet rette de anførte forhold som fejl i årsrapporten for 2017."

"Det skal i givet fald angives, at årsrapporten for 2016 var fejlbehæftet, og der skal oplyses om, hvilke fejl der er tale om. Disse oplysninger skal gives for 2016 og ikke kun for 2017," skriver DAB i meddelelsen.

Desuden skal DAB sikre sig, at ledelsesberetningen fremover indeholder oplysninger om ledelsens forventninger til årets resultat, og at der ikke alene udmeldes en resultatforventning til et alternativt resultatmål som eksempelvis basisindtjening.

/ritzau/FINANS

DAB lander smalt overskud i tredje kvartal 

DAB får pensionskasse som storaktionær

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også