EU fjerner otte lande fra sin sorte liste for skattely

EU fjerner otte lande fra sin sorte liste over lande med skattely, efter at landene har taget skridt mod at råde bod på EU's bekymringer over deres håndtering af skattesnydere.
RITZAU FINANS

Det er blandt andet Panama, Barbados og Grenada, der er blevet fjernet fra listen.

Det skriver The Independent.

Udover de tre lande, er Sydkorea, Macao, Mongoliet, Tunesien og de Forenede Arabiske Emirater blevet fjernet fra EU's sorte liste over lande med skattely. Alle otte lande er i stedet blevet flyttet til en "grå liste" over de lande, som EU bekymrer sig over, men som har vist tegn på at de vil forbedre håndteringen af skattesnydere.

Beslutningen, der er blevet taget af EU's finansministre, møder kritik fra flere parter, der mener at EU underminerer hele processen om at komme skattesnyd til livs.

"EU skynder sig med at tage lande af den sorte liste, uden at det er klart, hvad landene faktisk har gået med til at forbedre. Det her underminerer processen yderligere," siger Aurore Chardonnet, der er Oxfams EU-politiske rådgiver for skat og ulighed, til The Independent.

Hvis landene ikke forbedrer sig hurtigt nok, kan de dog ende med at blive ført tilbage på den sorte liste.

Nordea og Danske Bank vil styrke etikken i investeringerne

Skattemyndigheder har hentet milliarder på Panama-papirer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også