Selskabet bag fondsbørsen bliver frikendt i svensk konkurrencesag

Nasdaq OMX har vundet en retssag over det svenske konkurrencetilsyn.
Foto: Nasdaq
Foto: Nasdaq
AF RITZAU FINANS

Børsselskabet Nasdaq OMX er blevet frikendt i en svensk konkurrencesag, hvor selskabet var anklaget for at have misbrugt sin position til at holde en konkurrent ude af markedet.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nasdaq OMX, der blandt andet ejer fondsbørserne i København, Stockholm og Helsinki.

I 2015 blev Nasdaq OMX sagsøgt af det svenske konkurrencetilsyn, Konkurrensverket, der vurderede, at børsen havde misbrugt sin dominerende markedsposition ved at tvinge konkurrenten Burgundy væk fra en afgørende datacentral for aktiehandel.

Men nu har en svensk domstol - Patent- och Marknadsdomstolen - afgjort, at der ikke var noget galt med Nasdaq OMX' måde at kontrollere, hvem der havde adgang til datacentralen.

Burgundy, som blandt andet Danske Bank, Nordea og Carnegie var med til at starte i 2009, blev lukket i april tilbage i 2015, da det aldrig blev nogen succes. Inden da blev selskabet i 2012 solgt til Oslo Børs.

 

/ritzau/FINANS

Kapitalfonde sidder tungt på markedet for børsnoteringer

Aktiehandel sætter rekord på fondsbørsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også