Børschef: Få børsnoteringer i vente

Nasdaq OMX' administrerende direktør, Bjørn Sibbern, forventer ikke mange nynoteringer på fondsbørsen i det kommende år.
RITZAU FINANS

2011 bød blot på en enkelt nynotering på fondsbørsen, og 2012 bliver næppe meget bedre ifølge Nasdaq OMX' administrerende direktør, Bjørn Sibbern. Det skriver dagbladet Børsen.

"Risikomomentet fylder meget, og hverken i Europa eller globalt set er der gennemført mange børsnoteringer i år. Der er ingen tvivl om, at aktiviteten i begyndelsen af 2012 også bliver meget usikker," siger Bjørn Sibbern til Børsen.

Flere større børsnoteringsplaner for eksempelvis ISS og Falck er faldet igennem i 2011. Årets enlige nynotering har Danske Andelskassers Bank tegnet sig for.

(Ritzau Finans)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også