Diamanthandler anklager belgiske banker for tyveri

Diamantforhandleren Lazare Kaplan anklager to banker for at være skyld i firmaets børsderoute.
AF RITZAU FINANS

Diamantforhandleren Lazare Kaplan anklager to belgiske banker for at have kostet selskabet 135 mio. dollar efter at bankerne angiveligt skulle have stjålet fortjenesten fra diamantsalget. Det skriver Financial Times.

Sagen drejer sig om den belgiske bank KBC Bank og bankens datterselskab Antwerp Diamond Bank. Ifølge søgsmålet var bankernes svindel skyld i, at Lazare Kaplan ikke kunne opfylde krav fra det amerikanske finanstilsyn og derfor blev afnoteret fra børsen i New York.

Ifølge Lazare Kaplan benyttede de belgiske banker sig af skumle mellemmænd i Mellemøsten, bestikkelse, pengeafpresning og hvidvaskning for at stjæle de 135 mio. dollar. Lazare Kaplan kræver 500 mio. dollar i erstatning fra de to banker.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også