Ugens citater på FinansWatch

Sektorens julegaver er en del af strategien og Fedtmule er symbolet på kundeservice. Læs de bedste af ugens citater på FinansWatch her.

Julegave, en del af strategien

”Vi har meget fokus på sundhed, og vi bruger julegaven som et led i den strategi. Så vi har fået lavet vores egen kogebog, der er inddelt i årstider.”

- Pernille Sefort, HR-udviklingschef i ATP om årets julegave til medarbejderne, der er en kogebog, som kantinens kokke har lavet.

Hvem giver finanssektorens bedste julegave?

Fedtmule, verdens mest serviceorienterede karakter 

”Jeg blev kontaktet af Tonny Thierry Andersen, Bankdirektør for Danske Bank Danmark, og kaldt ind på hans kontor inde på Holmens Kanal. Da jeg kom ind lå et billede af Fedtmule på hans bord. Tonny spørger mig hvorfor jeg tror, at det billede ligger på hans bord. Indrømmet, jeg var lidt forvirret!"

- Carsten Elmose, kundetilfredshedschef Danske Bank

Jobskift 2011: Et billede af Fedtmule på Tonny Thierrys bord

At klage til tilsynet kommer der intet ud af

"Klaget over dem? Det tror jeg ikke, der kommer noget ud af. Vi må bare hæfte os ved, at det er landbruget, der er problemer med. Og at tilsynet ellers anerkender, at vi har styr på vores kreditter, og at vi værdiansætter ejendomme korrekt. Og så er det meget væsentlig for os, at de anerkender vores solvensbehov på 10,5 pct. - når de finregner det, så kommer de til 10,6."

- Frank Kristensen, adm. direktør i Vestjysk Bank, om Finanstilsynets værdiansættelse.

Bankdirektør smadderærgerlig over tvungen nedtur

Forretningsmodel med risikable elementer

"Banken har en god basisindtjening, men en relativ lav solvens. Bankens forretningsmodel har indeholdt visse risikable elementer. Kundernes valutaspekulation i CHF har således påført både kunderne og banken store tab. Forretningerne er dog nu i væsentlig omfang lukket."

- Finanstilsynet om inspektion i Vestjysk Bank.

Schweizerfranc delvist skyld i Vestjysk nedtur 

Teoretisk problem med praktisk løsning

”Det er et teoretisk problem, som vi også så, og som vi nu har rimeligt styr på. Vi ved, hvordan vi skal gøre det. Det er klart, at vi ikke gør det hen over hovedet på nogen i sektoren, så vi gør det i samdrægtighed med de øvrige interessenter. Så det har vi nogenlunde styr på, men vi vil utrolig gerne holde det for os selv.”

- Henning Kruse-Pedersen

Kruse har hemmelig plan for banker med Bernstein-lån 

Realkredit, ancient history

”Jeg tror, at tiden hvor et realkreditlån var et realkreditlån, var et realkreditlån, er forbi. Jeg kunne sagtens forestille mig, at nogle aktører tilbyder visse typer af produkter, mens andre tilbyder andre. Det kan man godt forestille sig fremover.”

- Adm. direktør i BRFkredit, Sven Blomberg, om fremtidens realkredit.

Blomberg: Et realkreditlån er ikke længere bare et realkreditlån

Afdragsfriheden bliver

”Vi synes rigtig godt om de afdragsfrie lån som princip. Jeg har godt set, at det her bliver fremlagt som et opgør med afdragsfriheden. Det er det ikke."

- Peter Engberg Jensen. Om de medier, der ikke helt forstod, hvad den nye tolagsbelåning gik ud på.

Engberg ryster ikke på hånden 

Lykke til 

”Jeg tror, jeg skal nøjes med at ønske ham held og lykke.”

- Peter Straarup, afgående direktør i Danske Bank. Om det ene gode råd til Eivind Kolding.

Straarup nøjes med at ønske held og lykke 

I bagklogskabens klare lys…

”Jeg var helt klart enig i beslutningen, og stemte også for den. Ser vi på den med den viden, jeg har i dag, så var det en beslutning, vi ikke skulle have taget. Vi havde stået bedre, hvis vi ikke havde taget den. Men jeg var helt enig i den.”

- Eivind Kolding, kommende direktør i Danske Bank

"Jeg bringer meget fornyelse" 

Råd: Agér irrationelt

”Vores medlemmer kommer til at presse rentespændet yderligere, hvis de forsøger at afdække sig. Man gør tingene værre, hvis man agerer rationelt.”

- Peter Skjødt, underdirektør i F&P om sine medlemmers catch 22.

F&P: Vi informerede bare vores medlemmer

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også