Hedgefond: Danmark er det næste Island

En stor amerikanske hedgefond ser det danske samfund som én stor bank-boble - og spekulerer af samme grund imod Danske Bank.

Danmark er for svag en økonomi til at redde sine største banker; og landets største banker er massivt eksponeret over for tilbagegang på boligmarkedet, og alt for store i forhold til Danmarks størrelse.

Og så er boligmarkedet overbelånt uden tilstrækkelig sikkerhed, mener Luxor, der derfor satser på opkøb af CDS - kreditforsikringer.

Konklusionen: Danmark er Island. Sådan lyder tankegangen i den amerikanske hedgefond Luxor Capital, der i sit nyhedsbrev for tredje kvartal lægger en rapport frem, der forklarer hvorfor fonden spekulerer i et dansk kollaps med udgangspunkt i Danske Bank.

For store til at redde

“Danmark har, som Frankrig i dag og i Irland og Island før i tiden, et banksystem, der er helt løsrevet fra størrelsen af landets økonomi. På nuværende tidspunkt er Danmarks bankaktiver i forhold til BNP på svimlende 454 pct. For at sætte dette i kontekst er det samme størrelsesforhold i USA kun på 90 pct.,” skriver Luxor, og peger på at problemet bare bliver forværret ved at langt hovedparten af disse aktiver er samlet i landets fem største banker

”Sagt på en anden måde: hvis Danske Bank var en amerikansk bank, og den var den samme størrelse i forhold til den amerikanske økonomi (…) ville den være dobbelt så stor som hele det amerikanske banksystem,” skriver hedgefonden og fortsætter:

”Mens udtrykket "too big to fail" blev opfundet under vores krise, er Danmark største banker "For store til at redde." Staten har simpelthen ikke kapacitet til at redde sine største banker.”

Og så ser Luxor endda Danske Bank som en af landets mere sunde banker:

"Og Danske er den bedste bank i Danmark. De andre 250 pct af den danske økonomi repræsenteret af bankerne er i dårligere form. Mange af de små og mellemstore banker i Danmark har mistet adgang til fundingmarkedet og er mere udsatte i overfor tab på erhvervsejendomme og landbrugslån. I juli advarede Standard & Poor's om at op til 15 banker i Danmark kunne krakke i 2012 oven i de 12 banker, der allerede er faldet siden 2008."

Russisk politik

Artiklen nævner dog ikke de relativt store pensionsformuer, danskerne ligger inde med, og syntes at have et noget let greb om den sikkerhed, der kræves af realkreditinstitutterne.

Se mere af rapporten her, hos sitet valuewalk. På samme site tager et par af kommentarerne til artiklen i øvrigt grovfilen frem over for Luxors bedømmelse af Danmark.

"Jeg ved godt, at jeg burde have ignoreret den her artikel og ikke kommenteret, men det er som at læse en gymnasieelev fra Utah der analyserer russisk politik," skriver 'Michaelthomson1970.'

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også