EU vil sætte lang før kort ved bankkrak

Langfristet seniorgæld skal tage tab før kortfristet ved et bankkrak under EU's kommende bankafviklingspakke.
Foto: Virginia Mayo
Foto: Virginia Mayo

Usikrede lån med løbetid på over et år bliver mere risikable, mens lån under ét år bliver mere sikre. Det vil ifølge Bloomberg være et af tiltagene når EU-kommissionen længe ventede plan for afvikling af banker træder i kraft.

Helt konkret skal de lange lån stå foran de korte ved et haircut til seniorgæld, skriver nyhedsburet. Tiltaget skal sikre at interbank-markedet fortsat kan fungere, lyder vurderingen.

"De er rædselslagne for at utilsigtet at komme til at slå interbankmarkedet ihjel. Det her er et desperat forsøg på at redde det," siger Simon Gleeson, der er advokat hos Clifford Chance i London, til Bloomberg.

Testamente og bonus

Derivater vil ifølge Bloomberg også komme bag ved langfristede lån når en tabsbølge vasker ind over seniorgæld. Planen indeholder også krav om såkaldte 'living wills' fra bankerne, et testamente, der skal gøre en afvikling mulig.

Hvis man ikke går med til at lave et sådant testamente, kan man angiveligt får bøder på op til 10 pct. af bankens resultat.

Pakken fjerne også beskyttelsen af bonusudbetalinger, der nu angiveligt kan hentes tilbage for at styrke kapitalen.

EU-kommisionens bankpakke var ventet allerede i september, men blev udskudt af Michel Barnier. Danmark baserede oprindeligt sin Bankpakke III på et tidligere udkast til bankpakken, og kom dermed på forkant med udviklingen i EU.    

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også