Bank på bank er krakket i de seneste år, og det har kostet aktionærerne millioner af kroner. Et af aktionærernes redskaber til at holde øje med, om investeringer er god eller dårlig, er den lovpligtige påtegning, som bankens uafhængige revisor sætter på årsregnskabet. Men her var ikke megen hjælp at hente for aktionærerne i de krakkede banker.

DRs nyhedsmagasin "21 Søndag" har undersøgt det sidste årsregnskab for de ti krakkede banker, og det viser sig, at otte ud af ti banker fik godkendt
årsregnskabet uden nogen forbehold.
 

"I den ideele verden ville revisor ha' taget forbehold ved alle de banker, som efterfølgende gik ned, siger professor i revision, Kim Klarskov fra CBS.

I to tilfælde tog revisionsselskabet forbehold, men i begge disse tilfælde havde banken allerede inden årsregnskabets fremlæggelse selv erkendt, at økonomien ikke længere hang sammen.

Professor i selskabsret, Caspar Rose, undrer sig derfor over, at revisionsselskaberne i de resterende otte tilfælde kan godkende samtlige otte årsregnskaber uden nogen forbehold.
 

"Der må være gået noget, der er gået helt galt. For når man ser så mange selskaber gå neden om og hjem kort efter, at de har fået en blank påtegning, så må man spørge sig selv, om det regnskab faktisk er gennemarbejdet. Man kan jo undre sig i omverdenen og sige; var der ikke nogle advarselslamper, der burde have været tændt fra revisorernes side, siger Caspar Rose til DRs "21 Søndag".

De fleste revisionsselskaber siger, at de har fulgt loven, og regnskabet gav et retvisende billede af bankens økonomi på det tidspunkt, hvor det er lavet.

Andre revisionsselskaber har ikke udtalt sig, da der er rejst sager mod dem, hvor de anklages for netop at have handlet imod god revisorskik, da de godkendte bankregnskaber.

Ritzau Finans

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.