Merkel: Euro-krisen løses ikke nu

Den tyske kansler slukker håbet for en omfattende redningsplan på topmøde på søndag.  

Af ULLA NØRBY, epn.dk

"Drømme om, at med den pakke, vi arbejder på nu, vil alt være løst mandag efter topmødet, de drømme går ikke i opfyldelse."

Med de bemærkninger understreger den tyske kansler Angela Merkel ifølge Bloomberg, at de europæiske lande må være forberedt på, at krisen vil fortsætte et stykke ind i 2012.

Et gevaldigt pres

Finansminstrene i G20-samarbejdet har ellers lagt et gevaldigt pres forud for EU-topmødet søndag den 23. oktober.

Nu vil de have en løsning på Grækenlands problemer, på bankernes manglende polstring og på en spredning af "smitten" fra Grækenland.

Men det kan de åbenbart godt glemme.

Risikabelt at fejle

For stats- og regeringscheferne skal ifølge Bloomberg koncentrere sig om fem punkter, inklusiv gældsreduktion til Grækenland og styrkelse af de europæiske banker.

G20-finansministrene mener, at hvis EU-toplederne fejler den 23. oktober, vil risikoen for en recession øges dramatisk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også