Danske Andelskassers Bank IT-mæssigt på plads

BEC er færdig med IT-fusionen mellem 20 jyske og fynske andelskasser.
AF RITZAU FINANS

BEC har gennemført sidste etape af fusionen mellem 20 jyske og fynske andelskasser og Danske Andelskassers Bank, nemlig den it-mæssige

med konvertering af data.

Sammenlægningen til en juridisk enhed startede i maj og samlet har den ny bank 172.000 kunder og mere end en halv million konti samlet i et pengeinstitut.

"Konverteringen af de mange andelskasser ind i Danske Andelskassers Bank har været en meget stor opgave. På BEC's systemplatform har alle pengeinstitutter forskelligt islæt - for eksempel havde de her andelskasser særløsninger på betalingskort," siger seniorkonsulent Tina Sørensen fra BEC om konverteringen.

It-konverteringen foregik i weekenden og forløb uden problemer. Dermed kan kunderne i alle de 52 filialer i den nye, fælles bank nu blive betjent fuldt ud i alle filialer - det betyder, at medarbejderne i Århus kan servicere kunderne fra Svendborg uden nogen former for tekniske hindringer.

Danske Andelskassers Banks datacenter, BEC, havde alt klar til konverteringen fredag aften, så de mange data fra de 20 forskellige pengeinstitutter kunne lægges på plads i en ny bank.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også