Storbanker tordner ned på børsen

Både Jyske, Danske og Nordea er startet dagen på fondsbørsen markant på den røde side af stregen.
Foto: /ritzau/AP/RICHARD DREW/Arkiv
Foto: /ritzau/AP/RICHARD DREW/Arkiv

Danske Bank-aktien har i løbet af dagens første handelstime på fondsbørsen tabt 5,42 pct. af sin værdi. Dermed tager landets største bank førertrøjen i et felt af de største banker, der alle kører den forkerte vej.

Jyske Bank er således nede med 3,86 pct. i kurs 159,30, mens Nordea er faldet med 4,27 pct. til kurs 43,70 kr.

Sydbank klarer sig bedst af de fire store danske banker, men må også registrere en tilbagegang. Aabenraa-banken daler med 2,56 pct. og ligger nu til kurs 95.

Forsikring falder tilbage

Dermed tegner der sig et noget atypisk mønster for de danske finansaktier, hvor det er de mest likvide aktier, der tegner sig for de klart største tab i dag.

De tunge drenge på forsikringsfronten kan heller ikke holde sig fri af nedturen; Tryg falder således med 1,84 pct. til kurs 282,70, mens Topdanmark er nede i 850,50, et fald på 2,24 pct.

Den brede nedtur kommer på baggrund af en aften og nat, der bød på fortsættende og forværrede græske problemer, rygter om en opsplitning af den pressede belgiske storbank Dexia – og en markant nedtur på de amerikanske markeder, hvor Citigroup faldt med 9,8 pct., mens Bank of America lukkede 9,6 pct. nede.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også