BBC: Kæmpe redningsplan for eurozonen undervejs

En halvering af den græske statsgæld og noget nær en firdobling af den europæiske redningsfond. Sådan lyder planen, der skal redde Europa, lyder det fra BBC.
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
AF RITZAU FINANS

Europæiske regeringer er i færd med at udstikke retningslinjerne for en stor og ambitiøs redningsplan for eurozonen. Det rapporterer britiske BBC med henvisning til kilder i IMF.

Planen ventes at involverer en nedskrivning af den græske statsgæld på 50 pct. Samtidig forestiller man sig en udvidelse af EU's redningsfond - den såkaldte Europæiske Finansstabiliseringsfacilitet (EFSF) - fra de nuværende 440 mia. euro til omkring 2000 mia. euro, skriver BBC.

På et pressemøde mandag afviste Holland og Finland dog ifølge Bloomberg News, at der var planer om at udvide EFSF.

"Jeg kan ikke spekulere i de forskellige muligheder og planer, da det ikke vil hjælpe på situationen overhovedet," lød det fra den finske premierminister Jyrki Katainen, ifølge Bloomberg News.

Rapporterne om firedoblingen af EFSF kommer ifølge BBC efter sidste uges årsmøde i IMF.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også