S&P: Rød regering ændrer ikke ved topkarakter

Der er umiddelbart intet at frygte for Danmarks "Aaa"-rating hos kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's.
AF RITZAU FINANS

Det skriver bureauet selv i en kommentar til det forestående regeringsskifte efter den røde bloks sejr ved folketingsvalget i sidste uge.

"Vi forventer, at den kommende regering vil forfølge en strategi om begrænsede statsunderskud med øget fokus på tiltag på indkomstsiden. Vi forventer også, at den nye regering vil fokusere mere på at stimulere økonomisk vækst, især via offentlige anlægsinvestering," skriver Standard & Poor's-analytikerne.

Stabil udsigt

Thorning påvirker ikke S&P-rating

Der bliver dog også advaret mod, at de ekstra udgifter, kombineret med begrænsede muligheder for at hive flere skatter ind, kan være skidt for statens finanser på den mellemlange bane.

"Når det er sagt, så vil Danmarks rating fortsat være understøttet af en stærk "track record" med finansiel disciplin og fornuftig makroøkonomisk politik, såvel som en fremgangsrig og forskelligartet økonomi," skriver Standard & Poor's i kommentaren.

Dermed er udsigten også stadig "stabil", da sandsynligheden for uventet forværring af Danmarks statsfinanser fortsat er lav ifølge S&P.

/Ritzau Finans/

Ratingbureau frygter ikke rød regering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også