Økonom: Dansk boligmarked 25 pct. overvurderet

Ifølge Handelsbankens cheføkonom kommer de danske realkreditinstitutioner til at se større fald på boligmarkedet. Andre økonomer er enige i, at markedet er nedadgående.
Foto: AXELSEN SANNE VILS
Foto: AXELSEN SANNE VILS
AF STEFAN SINGH KAILAY, finanswatch@finanswatch.dk

Landets boligpriser er endnu så overprissatte, at markedet kan komme til at se et større fald, end hvad man så under krisen.

Det siger Handelsbankens cheføkonom Jes Rasmussen i et interview med Bloomberg.

Han mener, at boligpriserne kan være overvurderet med så meget som 25 pct. Fra højdepunktet i 2007 til og med første kvartal af 2009 faldt priserne med 16 pct.

Fald i år, fald næste år

Det fik dengang stor betydning for den danske banksektor, der måtte realisere store tab. Og det tilfrosne boligmarked kan på ny koste bankerne og realkreditinstitutioner dyrt.

Bloomberg har også snakket med Jyske Banks senioranalytiker Niels Rønholt og økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der bakker op om, at boligmarkedet er i lavt gear.

I andet kvartal faldt priserne med 3,2 pct. og antallet af boliger, der er sat til salg, nåede et nyt højdepunkt. Dog vurderer Jes Asmussen ifølge Bloomberg ikke et pludseligt fald i priserne. Han forudser derimod et fald på fem pct. i år og to pct. næste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også