Iransk præsident trukket ind i bankskandale

Mahmoud Ahmadinejad afviser at en hans tætteste rådgivere er tæt forbundet med et 14 mia. stort, Kurt Thorsen-lignende svindelnummer.

Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, er blevet tvunget til at afvise, at en af hans nærmeste rådgivere, stabschef Esfandiar Rahim Mashaei, er viklet ind i et angiveligt 14 mia. kr. stort svindelnummer, udført af en iransk forretningsmand ved navn Amir-Mansour Aria.

Det skriver The Guardian.

Svindelnummeret er angiveligt foregået ved at forfalske underskrifter og garantier for at opnå kredit i en række banker, blandt andet hos Bank Saderat Iran, der er blandt mellemøstens finansielle sværvægtere.

Pengene hentet med de forfalske underskrifter ala Kurt Thorsen og Rasmus Trads er angiveligt blevet brugt til at købe statsejede virksomheder ud af regeringens kontroversielle privatiseringsprogram.

I ét tilfælde er der lækket dokumenter fra Irans konservative kredse - der for tiden kæmper en indædt kamp om magten i landet med Ahmadinejad - der skulle vise, at Esfandiar Rahim Mashaei har ladet en af disse handler gå igennem uden at udføre de nødvendige sikkerhedstjek.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også