Centralbanker gav kursryk i splitsekund

De toneangivende centralbanker fik rykket på markederne.
AF RITZAU FINANS

En meget stille dag på valutamarkedet blev afløst af en heftig storm, da ECB, Federal Reserve, Bank of England, Bank of Japan og den schweiziske nationalbank annoncerede en koordineret aktion for at skaffe dollar til den pressede europæiske banksektor.

Det er uroen på de finansielle markeder, som har betydet, at bankerne i store dele af verden mangler adgang til amerikanske dollars.

Nyheden blev modtaget ganske positivt med en lille stigning i renter og aktier til følge, mens dollar blev svækket mere end 1 cent mod euro i løbet af et splitsekund.

Euro kostede således efter meddelelsen 1,3910 dollar mod 1,3785 dollar umiddelbart inden.

Samtidig steg dollar mod yen fra 76,60 yen til 77,15 yen inden et rekyl tog broderparten af stigningen og markedet stabiliserede sig på 76,80 yen.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også