Centralbanker i dollar-redningsaktion

De toneangivende centralbanker åbner for det varme vand og skruer op for adgangen til dollarlikviditet. Opdateret.
Foto: ANTTI AIMO-KOIVISTO
Foto: ANTTI AIMO-KOIVISTO

Kun få dage efter rygter i The Wall Street Journal om at den franske storbank BNP Paribas var blevet afskåret fra dollar-likviditet, vil den europæiske centralbank, ECB, nu, i samarbejde med nationalbankerne i Storbritannien, Schweiz og Japan samt den amerikanske centralbank, tilbyde eurozonens banker dollar-likviditet med en løbetid på 84 dage.

Det offentliggør bankerne selv i en stribe meddelelser. Første auktion begynder den 12. oktober. Der er ubegrænset adgang til dollar mod sikkerhed for bankerne.

"Det giver umiddelbart mindelser om de koordinerede centralbankaktioner, da finanskrisen var på sit højeste i efteråret 2008, og er som sådan en afspejling af, at centralbankerne ser på den aktuelle markedsuro med stor alvor," siger chefanalytiker Anders Matzen fra Nordea til Ritzau.

I Danmark har nyheden umiddelbart sendt de store bankers aktiekurser yderligere op. Efter et par hårde dage havde valgdagen nemlig oven i købet allerede været en fin aktie-dag for bankerne.

Danske Bank fører feltet med en stigning på 7,97 pct. til kurs 69,50.

BNP Paribas-aktien steg voldsomt i kølvandet på udmeldingen, men har siden mistet en del af dampen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også