Nyudnævnt IMF-chef efterforskes

Næppe har den første skandale i valutafonden lagt sig, inden en ny er under opsejling.
Foto: J. Scott Applewhite
Foto: J. Scott Applewhite
Af SVEND BOYE THOMSEN, epn.dk

En fransk domstol har torsdag eftermiddag besluttet, at den nyudnævnte chef for Den internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, skal efterforskes for magtmisbrug i sin tid som finansminister i Frankrig.

Det melder flere internationale medier.

Christine Lagarde er mistænkt for at have brudt loven, da hun stoppede et juridisk opgør mellem forretningsmanden Bernard Tapie og den tidligere statsejede bank Crédit Lyonnais.

Stor udbetaling

Konkret drejer det sig om, at hun som finansminister i 2008 godkendte en udbetaling på 285 mio. euro til Bernard Tapie.

Bernard Tapie er forhenværende politiker og personlig ven med den franske præsident Nicolas Sarkozy.

Christine Lagarde blev for nylig udnævnt til topchef for IMF, efter at Demonique Strauss-Kahn forlod posten efter anklager om voldtægt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også