FinansWatch

Kommunekredit advarer mod S-SF-forslag

Kommunernes finansieringsselskab Kommunekredit advarer mod, at kommunerne låner penge af pensionskasserne.

Socialdemokraterne og SF har foreslået, at offentlige veje, bygninger og skoler skal finansieres gennem såkalte Offentiligt Privat Partnerskab-projekter, hvis private selskaber som pensionskasser stiller kapital til rådighed for offentlige projekter. Men Kommunekredit advarer mod dén løsning, skriver Berlingske Business.

"Man bliver nødt til at tage højde for, at privat finansiering koster det offentlige ekstra på sigt. På papiret vil det være billigere, men i realiteten vokser gælden, samtidig med kommunerne binder sig til en låneperiode på 20 år eller mere," siger Kommunekredits adm. direktør, Søren Høgenhaven til Berlingske Business.

Pensionskasser positive

Kommunekredit, der lever af selv at låne penge ud til kommunerne, har lavet beregninger, der viser, at OPP-projekter vil ende med at blive en dyr fornøjelse for kommunerne. Det sker, fordi pensionskasserne skal have et ordentligt afkast på projektet.

På den anden side står pensionskasserne, der har en anden opfattelse af OPP-projekterne. PensionDanmark ser det som en god aftale for begge parter.

"Taler man om en skole eller et stykke vej, så er det slet ikke OPP, kommunerne skal benytte sig af. OPP er netop et partnerskab, hvor vi påtager os risikoen. Skulle projektet give et lavere afkast end forventet, taber vi, og omvendt tjener vi, hvis det går godt. Men det påvirker ikke den pris, det offentlige skal betale," siger adm. direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs