Visa-terminaler skal skrottes

En stribe ellers relativt nye kortterminaler skal hives ud af butikker og køres til skrot på grund af krav fra Visa.

Sikkerheden halter på en række korterminaler i butikker landet over. Og enten bliver terminaler opgraderet - eller også er det farvel til at kunne betale med Visa-kort, skriver Dansk Handelsblad.

"Vi kan sagtens forstå, at nogle forretninger er sure, hvis de har fået de her terminaler installeret for relativt nylig," siger pressechef Søren Winge fra Teller og Nets Denmark & International til bladet og uddyber:

"Der findes en del terminaler i butikkerne, som vil blive berørt, og vi synes også, at det er en kort frist for vores kunder, og vi kæmper stadig for at få Visa til at rykke deadline. Det er selvfølgelig vigtigt, at sikkerhedskravene bliver overholdt også efter internationale standarder, men vi mener, at forretningerne skal have en rimelig reaktionstid til at planlægge at foretage den her udskiftning af terminaler, siger pressechefen."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også