Danske pengemænd får europæisk bundplacering
Kun én procent af Danmarks investeringsfonde har valgt at tage sig betalt ud fra hvor godt, man klarer sig.
Det placerer de danske fonde klart dårligst i Europa, skriver analysefirmaet Morningstar i en rapport, der er bestilt af Investeringsforeningsrådet.
”Danmark er faktisk det land i Europa hvor denne form er mindst udbredt. Kun 1 ud af hver 100 hjemlig fond har introduceret resultatafhængig aflønning. Den gennemsnitlige andel i Europa er 11 pct., men der er store variationer i udbredelsen blandt de enkelte lande. Italien, Tyskland og Frankrig er de lande hvor flest fonde er baseret på resultatafhængig omkostningsstruktur, mens udbredelsen af betydelig lavere i Belgien, Østrig, Sverige og UK,” skriver Morningstar i rapporten.
Går glip af fordele
Og de danske forvalteres modvilje mod at blive betalt efter, hvor god man er til sit job, koster kunderne fordele, skriver Morningstar.
”Aflønningsformen betyder at des bedre afkast, des mere betales i omkostninger. Blandt fordelene ved denne struktur er blandt andet at investeringsforvalterne aflønnes efter evne. Er resultaterne middelmådige eller decideret dårlige, betaler investorerne færre omkostninger, mens der omvendt betales mere, når orvalteren leverer gode afkast,” lyder det fra analysebureauet.
Relaterede artikler:
Rapport: Danske indeksfonde for dyre
For abonnenter