Sibbern: Overlad gavebod til kræmmerne

En lang række danske topchefer frygter en valgkamp, hvor politikerne vil stå i kø for at love gaver til borgerne, uden at der er finansiering bag.

Valgflæsk er en naturlig del af enhver valgkamp, men denne gang frygter en lang række danske topchefer, at mængden af publicistiske ufinansierede forslag vil nå nye højder. Det skriver Børsen i sin lørdags-avis - en special-udgivelse i anledning af at valget er udskrevet.

En af dem der opfordrer til substans og realistiske valgløfter er Bjørn Sibbern, topchef for Københavns Fondsbørs.

"Jeg synes, politikerne skal overlade gaveboderne til de dygtige professionelle på landets kræmmermarkeder og koncentrere sig om, hvordan vi finansierer alle løfterne," siger Bjørn Sibbern, chef for den danske finansielle markedsplads.

Også Carsten Bjerg, Grundfos-topchef, er bekymret.

"Jeg frygter, at strømmen af uforsvarlige overbud og kortsigtede populære tiltag i valgkampen kommer til at overskygge seriøse bud på Danmarks langsigtede meget alvorlige udfordringer," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også