Amagerbankens solvensbehov blev sat tre procenpoint for lavt i oktober 2009, kort før Karsten Rees millioner reddede banken første gang. Det antyder i hvert fald den metode, Finanstilsynet nu foretrækker til at tage nedskrivninger.

Den såkaldte kreditreservationsmetode ville ifølge tilsynets direktør Ulrik Nødgaard have lagt Amagerbankens krav på 16,8 pct. i stedet for 13,6 – og dermed krævet flere penge fra aktionærerne og Karsten Rees side.

Også på Fjordbank Mors viser tilsynets nye, foretrukne nedskrivningsmetode at banken var på dybere vand end det var kendt i offentligheden.

Krav med pil op

På den nordjyske ø skulle lokalbanken nemlig ifølge metoden – der er hårdere over for banker med store, svage engagementer – have haft mellem 1,5 og 2 procentpoint højere solvens, lyder det fra Ulrik Nødgaard.

”Man kan ikke generelt skrive Amagerbankens stigning over på andre banker. Den erfaring vi gør os i forhold til den her metode – som fremover vil være den eneste, vi bruger – er, at den fanger godt i institutter med mange store, svage engagementer. Og det er jo typisk dem, hvor man kan sige at der i hvert fald er en risiko for, at det ender galt,” forklarer Ulrik Nødgaard til FinansWatch og fortsætter:

”Så vores forventning er først og fremmest, at det her vil være relevant i forhold til den type institutter. Og dem er der ikke nødvendigvis så mange af. Men der er selvfølgelig en gruppe, der vil blive ramt. Men i mere almindelige institutter viser vores undersøgelser, at der ikke nødvendigvis er en forskel mellem den gamle og den nye metode. Så vi føler vi har ved lære, og rettet regelsættet ind.”