Investorer vil kulegrave Axcel i Pandora-sag

Investorerne bag kapitalfonden Axcel kræver forklaring fra Axcel efter Pandora-nedtur.

Investorernes bag Axcel, der bl.a. tæller en række pensionskasser og banker kræver en grundig redegørelse fra fondens top. Det skriver Børsen.

”Ser man over hele forløbet, har Axcel lavet en god investering. Nu viser det sig, at den ikke er helt så god, som man troede på et tidspunkt. Det er kommet bag på mange, og en del af den dialog, vi vil have med Axcel er, om man burde have set de her ting noget tidligere. Men det er for tidligt at konkludere, om man burde have reageret anderledes,” siger aktiechef Claus Jørgensen fra pensionskassen PKA til Børsen.

Adm. direktør i FSP Pension Steen Jørgensen forventer en redegørelse.

”Når alle er tilbage fra sommerferie, tænker vi, at vi nok får en god og bred redegørelse for det her,” siger han til avisen.

Problemer kan smitte af

Børsnotering af Pandora har betydet, at investorerne har fået deres indskud 10 gange tilbage ved at sælge en del af aktierne i selskabet. Men aktiens nedtur har alligevel fået topfolkene i pengetankene til at vride sig i stolen.

Axcels topchef, Christian Frigast, erkender, at Pandoras problemer kan smitte af på Axcel og relationen til investorerne.

”På den korte bane er det rigtigt, at det kan blive svært for Axcel at børsintroducere nye virksomheder. Men vi har ikke hørt noget fra vores investorer,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også