Kreditvurdering af USA sat ned



For første gang nogensinde er kreditvurderingen af USA sænket. En ydmygelse, siger ekspert.

Kreditvurderingen af USA er natten til lørdag sat ned af Standard & Poor's. Dermed har S&P gjort alvor af den advarsel, man kom med i juli.

Siden 1917 har USA haft den højeste kreditvurdering i form af Aaa, men nu S&P sænker vurderingen med et trin til til Aa+.

"Beslutningen er ydmygende for den amerikanske præsident og regeringen," siger en økonomisk analytiker til CNN ifølge Ritzau.

Den sænkede karakter betyder sandsynligvis højere renter, når USA skal låne penge, og dermed vil det blive endnu dyrere for USA at betale sin gæld.

S&P begrunder blandt andet sin beslutning med USA's store statsgæld og en svag politisk beslutningsproces i Washington, skriver Ritzau.

Hos de to andre store kreditvurderingsinstitutter, Fitch og Moody's, har USA fortsat den højst opnåelige kreditvurdering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også