Flere danske bestyrelsesformænd er blandt de bedst lønnede i Danmark, til trods for at deres respektive selskaber langt fra er blandt de største på børsen og tilmed kæmper med store underskud og styrtdykkende aktiekurser.

Det er blandt andre bestyrelsesformændene N.E. Nielsen, rederiet Torm, Per Bjerregaard, fodboldklubben Brøndby, og Jørgen Nielsen, Alm. Brand, der er blandt de mest vellønnede herhjemme.

1 mio. kr. i honorar

N.E. Nielsen fik således i 2010 udbetalt knap 1 mio. kr. i honorar, hvilket er langt mere, end hvad formanden i selskaber som Danisco og Novozymes fik, til trods for at de begge er mange gange større end Torm målt på markedsværdi og samtidig også har overskud, hvor Torm kæmper med en blodrød bundlinje.

Også den børsnoterede fodboldklub Brøndbys formand Per Bjerregaard kan glæde sig over et honorar på næsten 800.000 kr. sidste år, hvilket bl.a. skyldes en lukrativ konsulentaftale med selskabet, som har kastet 1,2 mio. kr. af sig de to seneste år.

Dermed får Per Bjerregaard næsten dobbelt så meget som formanden for konkurrenterne i Parken, Hans Munk Nielsen, til trods for at konkurrenterne fra Parken er 10 gange større målt på markedsværdi.

"Der er generelt - og bør også være - en kraftig sammenhæng mellem selskabernes størrelse og ledelsens aflønning. Men nogle selskaber stikker ud, hvilket i visse tilfælde skyldes, at der er en svag ejerstruktur, så nogle formænd bliver så magtfulde, at de stort set kan fastsætte deres egen løn," siger ekspert i finansiering ved CBS Ken Bechmann, der bl.a. beskæftiger sig med corporate governance og ledelsesaflønning.

Burde købe aktier

Af andre eksempler kan nævnes biotekselskabet Genmabs formand, Michael Widmer, der med et årligt honorar på godt 1 mio.kr. er en af de mest vellønnede herhjemme, til trods for at selskabets aktiekurs er styrtdykket de senere år med det resultat, at man nu ikke længere er en del af C20-indekset.

"Herhjemme er der typisk ikke sammenhæng mellem overskud, størrelse og aflønning til bestyrelsen, og man kan kun sige, at det ville klæde, hvis aflønningerne til bestyrelserne var mere ydmyge og de respektive formænd i stedet købte aktier for deres egne penge," siger ekspert i værdibaseret ledelse Verner C. Pedersen fra Aarhus Universitet.

Større gennemsigtighed

I Dansk Aktionærforening mener direktør Charlotte Lindholm, at der generelt bør være langt større gennemsigtighed om, hvad bestyrelserne i landets virksomheder hæver i honorarer.

"Det er noget, der ligger aktionærerne meget på sinde. Men man kan ikke bruge en fast skabelon til at bestemme, hvad en formand skal have i løn. For en lille virksomhed i krise kan godt kræve en kæmpe indsats, hvis der skal laves en turn around. Men aktionærerne er nødt til at have indblik i, hvad de enkelte får i honorar, og hvorfor de får det," siger hun og peger på, at mange selskaber fortsat kun oplyser lønnen til den samlede bestyrelse og ikke udspecificerer, hvad de enkelte bestyrelsesmedlemmer får for ulejligheden.