Beskrev man projektet i dag, ville det formentlig få alle alarmklokker til at ringe hos Finanstilsynet.

Da Morsø Bank i samarbejde med en lokal forretningsmand og i partnerskab med den siden krakkede islandske bank Kaupthing i 2006 besluttede sig for at finansiere opførslen af 45 lejligheder i midten af nordsjællandske Værløse. Et projekt, der planlagde en kvadratmeterpris på linje med indre København, for at få dækket engagementet, var der ingen, der sagde noget til det.

Morsø - den ene af de fusionspartnere bag Fjordbank Mors, med bankens sidste adm. direktør Torben Sørensen i spidsen - ville i dag være endt på kant med det råd, tilsynets direktør Ulrik Nødgaard gav landets lokale pengeinstitutter i år:

Hold jer til udlån inden for det område, I kan se, hvis I klatrer op i det lokale kirketårn.

Fornuftigt råd

Og allerede dengang kunne det måske have været et fornuftigt råd. For i regnskabet i holdingselskabet hos ejendomsudvikleren bag projektet, skobutik- og cafeejer Per Overgaard Christensen, kunne man allerede i 2008 læse, at projektet kun kørte videre på bankens nåde.

På det tidspunkt var kun 3 af 45 lejligheder solgt. To var til sat til salg igen, og kun ca. halvdelen havde ifølge en lokal ejendomsmægler fundet lejere i stedet.

Den udfordring blev taget op i pressen i vinteren 2009, da Morsø Bank stod over for at modtage et lån til kapitalen fra staten. Penge, der i dag er tabt med krakket i Fjordbank Mors.

Dengang påpegede dagbladet Børsen, at Per Overgaard Christensens engagement med Morsø Bank alene formentlig ville kræve en nedskrivning på mellem 90-120 mio. kr. på bankens ejendomsudlån. Udvikleren var på daværende tidspunkt også på bøgerne i den røde del af Ebh Bank.

Morsø Bank havde på det tidspunkt kun nedskrevet 35 mio. kr. på sine ejendomsudlån, og afviste vredt, at man skulle have undladt at tage nedskrivninger.

"At Morsø Banks ejendomsudlån skulle true Morsø Bank statslån er meget ukorrekt. Vi nedskriver, når der er behov for det og er meget realistiske omkring det. Vi kommer helskindet igennem situationen," sagde Torben Sørensen dengang til avisen.

I 2009 stod der igen i regnskabet for Per O. Holding, at man kun kunne fortsætte forretning hvis banken hjalp til.

Mønstret gik igen

Samme mønster gik igen i 2010, da selskabets egenkapital for andet år i træk var negativ.

Det fik altså for tredje år i træk revisorerne til at tage forbehold - men samtidig gøre klart, at bankforbindelserne igen var trådt til med en udstrakt hånd.

"Som følge af kautionsforpligtigelser over for datterselskaber, har der været usikkerhed omkring den fremtidige finansiering. Selskabet har indgået aftaler med pengeinstitutter om fremtidig finansiering. Det er ledelsens vurdering, at disse aftaler sikrer, at selskabets kapitalberedskab er forsvarligt i forhold til selskabets fremtidige drift," kan man således læse af holdingselskabets regnskab for 2010.

Dermed havde bankforbindelser igen holdt hånden under en nødlidende kunde, et mønster, der også sås i vid udstrækning hos Amagerbanken.

Men kort før krakket på Fjordbank Mors anerkendte Torben Sørensen så, at der var problemer med Per O. Holding.

"Kigger man på regnskabet, så er det da klart, at der udfordringer. Men jeg vil ikke kommentere på konkrete kunder," sagde Torben Sørensen kort før kollapset på Mors til FinansWatch.

Del af milliardbyrde

Engagementet med holdingselskabet deler karakteristika med mange af de lån, det har vist sig umuligt at sælge ud af skallerne efter Roskilde Bank, EBH og Amagerbanken.

Dermed er der en vis risiko for, at det kan ende i Finansiel Stabilitets store røde bog, som en del af den anseelige milliardbyrde af ejendomslån, der har hobet sig op i kølvandet på Danmarks bølge af bankkrak.