Mobilbank tre gange så populær som netbank

Danske bankkunder er tre gange så meget på mobilbanken som på netbanken, det viser tal fra BEC.

Mobilbanken slår nu netbanken i popularitet. I hvert fald viser en undersøgelse fra Bankernes EDB Central blandt mere end 26.000 danskere med både netbank og mobilbank, at mobilbanken bliver brugt tre gange så meget som netbanken.

”Vi har set på de kunder, der både har net- og mobilbank, over en 14 dages periode, og det viser, at de er tre gange så meget på deres mobilbank, som de er på deres netbank. Det er primært for at tjekke saldo, lave overførsler og betale regninger,” siger seniorprojektleder Bjarne Møller fra BEC.

Farvel til net

Det tal understreger, at mobilbanken meget vel kan gå hen og banke netbanken ud af banen for nogle kunder.

”Man kunne godt forestille sig på sigt, at mobilbanken ville være den eneste kanal for en del kunder,” siger han.

BEC har udviklet mobilbanker til sine medlemsbanker. Mere end 50 pengeinstitutter har en mobilbank fra BEC.

BEC klar med mobilbank til 53 banker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også