Avis: Norges Bank fortryder renteprognose

Uden at give markedet besked ændrede Norges Centralbank i egne renteprognoser for tredje kvartal i 2011.
Af: THOMAS PECKHAM

I onsdags oplyste Norges Bank, at sandsynligheden for at den norske rente vil stige i august er 60-70 pct. Chancen for at den vil stige i september opgjorde de til 30-40 pct. Torsdag middag ændrede banken i prognoserne og angav nu, at renten med 100 pct. vil stige i august.

”Vi lever jo i Norge og ikke Grækenland”, siger Nordea Markets cheføkonom i Norge, Steinar Juel til det norske netmedie E24. Han har rådgivet kunderne ud fra bankens første prognose og er ikke blevet gjort opmærksom på, at den var ændret. Han undrer sig over, at centralbanken ikke sendte en pressemeddelelse ud med en korrektion.

Korrektionen er ”Insane”

Chefstrateg i SEB, Erica Blomgren, skriver på Twitter at Centralbankens korrektion er ”insane”. ”For markedet er der stor forskel på om der er 70 pct. sandsynlighed for renteændring eller 100 pct. i august. Det har stor betydning for rentemarkedet og kronekursen, siger Blomgren til E24.

Norges Bank forklarer, at det var en ren skrivefejl, der havde sneget sig ind i Excel-arket, der lå til grund for den pengepolitiske rapport.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også