Danske Bank dagens aktie-taber

Første handelsdag efter Fjordbank Mors krak gjorde ondt på kursen i landets største bank
AF RITZAU FINANS

Det blev mandag en trist dag for de danske bankaktier, som alle sammen via garantiordningen måtte indkassere et samlet tab på i størrelsesordenen 1,3 mia. kr. fra krakket i Fjordbank Mors.

Det var især et kursfald til Danske Bank, som var med til at sende C20-indekset 0,2 pct. lavere i 414,92.

Danske Bank faldt 5,2 pct. til kurs 88,6, mens Sydbank faldt 2,4 pct. til kurs 110. Fjordbank Mors krak kan starte en bølge af krak hos danske banker.

Eksperter mener, at fire til fem andre banker står på den kritiske liste, og det kan føre finanssektoren ind i en ny alvorlig krise. Det skrev dagbladet Børsen mandag. Krakket i Fjordbank Mors har udløst en stribe af meddelelser fra branchekollegaerne.

Gennem Garantifonden for Indskydere og Investorer, hæfter hele branchen for et estimeret tab på 1,3 mia. kr. Danske Bank står her til et tab på 500 mio. kr.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også