Frygt ej kriser - udnyt dem og bliv rig. Sådan lyder rådet fra den norske investeringsguru Kristoffer Stensrud, der efterhånden har skrabet den nette sum af 2 mia. kr. sammen på den private kistebund.

Han elsker kriser. De skaber fantastiske investeringsmuligheder, og han bruger enhver nedtur på aktiemarkeder eller i samfundsøkonomier til at lede efter virksomheder, som markedet straffer unødigt hårdt.

Derfor er hemmeligheden bag Kristoffer Stensruds succes i virkeligheden utrolig simpel: Køb, når en vare er på tilbud, og sælg, når nogen er villige til at betale dyrt for den.

»At tjene penge på at investere er noget, alle kan finde ud af. Det kræver bare lidt indsigt i virksomhederne, så man ved, om aktien er dyrt eller billigt prissat. Længere er den i virkeligheden ikke,« siger Kristoffer Stensrud, der er en af stifterne af den succesfulde investeringsforening Skagen Fondene.

Rasmus Modsat

Han gør en dyd ud af at lege Rasmus Modsat på aktiemarkederne og opfordrer alle til at gøre det samme.

»Når alle går i panik og sælger ud af græske, irske, portugisiske eller spanske aktier, så gør det modsatte. Køb græske, irske, portugisiske eller spanske aktier. Fokuser gerne på en eksportvirksomhed, som i virkeligheden ikke har noget med den hjemlige krise at gøre, men som er blevet lige så hårdt straffet som alle andre virksomheder i landet,« siger Kristoffer Stensrud.

Samtidig hylder han nysgerrighed og eftertænksomhed. Han ryster på hovedet over al den fokus på det negative ved den græske krise og opfordrer folk til at sætte sig ned enten alene eller sammen med gode venner og bekendte for at analysere situationen. Hvis folk gør det, vil de også være i stand til at finde virksomheder, som nærmest med sikkerhed giver et positivt afkast.

Aktier i børsen i Athen

»Jeg har eksempelvis lige købt en stor portion aktier i den græske fondsbørs. De er billige, og det er indlysende, at vi inden for kort tid kommer til at se en langt større aktivitet på børsen i Athen, når regeringen går i gang med at privatisere en række statsejede virksomheder som følge af den aftale, den har indgået med EU og IMF. Da Norge gik i gang med at privatisere en række statsejede virksomheder i 2000, steg værdien af den norske fondsbørs markant,« siger Kristoffer Stensrud.

Hestehale og væddemål

Investeringen i den græske fondsbørs er et godt eksempel på, hvordan den norske milliardærs hjerne fungerer inde bag det grå hår, som siden 2002 har været bundet sammen i en hestehale.

Den er i øvrigt et udslag af et væddemål, hvor han gik med til at lade håret vokse, indtil hans investeringsforening Skagen Kon-Tiki efter en skidt start var nået tilbage i kurs 100. I dag er den oppe i kurs 514, men eftersom det gennemsnitlige årlige afkast har ligget på den rigtige side af 20 pct., stort set lige siden han fik langt hår, tør han ikke gå til frisøren for at blive klippet.

»Hvad nu hvis det går ud over resultaterne? Jeg tør ganske enkelt ikke løbe risikoen,« siger en lettere overtroisk Kristoffer Stensrud.

Han har også investeret en stor sum penge i et par spanske banker, hvor aktiekurserne også har fået et ordentligt tryk, selv om de er velfungerende.

For nylige kastede han også sin kærlighed - og penge, vel at mærke - efter den egyptiske investeringsbank Egyptian Financial Group.

Nye vinde

»I den nordafrikanske region blæser der nye vinde, og det er med at være med på bølgen af mere demokrati og markedsøkonomi fra starten. Og aktien i investeringsbanken er billig, så det giver rigtig god mening, fordi der formentlig venter en stor optur,« siger den 57-årige Kristoffer Stensrud, der i øvrigt gerne så flere investorer på sin egen alder.

De unge investeringsløver har nemlig tendens til at have et for kort tidsperspektiv, når de investerer. Derfor går de alt for ofte i panik.

»Hvis vi var flere på min alder, som styrede investeringer, ville en del af hysteriet på aktiemarkederne forsvinde. Jeg bruger min erfaring fra tidligere kriser rundt om i verden, når jeg vurderer den græske krise. Herfra ved jeg, at der er masser af investeringsmuligheder under sådanne kriser, mens de unge i højere grad bliver nervøse, fordi de ikke har prøvet noget lignende før,« siger Kristoffer Stensrud.

Unge gør udsving større

Han er slet ikke i tvivl om, at udsvingene på aktiemarkederne er større, fordi det især er unge, velklædte mænd med udsigt til store bonusser, der styrer investeringerne rundt om i bankerne og investeringsbankerne.

»Mange unge bilder sig ind, at der er sket noget epokegørende nyt siden sidste krise. At en optur eller nedtur er anderledes end før. Men sådan forholder det sig ikke. Mekanismerne er de samme, og når man ved det og handler derefter, undgår man panik og tjener i øvrigt fornuftigt med penge. På grund af erfaringen er lidt alder derfor en fordel,« siger Kristoffer Stensrud.

Her vender han igen tilbage til investeringerne i Grækenland og andre kriseramte lande.

»Jeg kan huske, da Danmark næsten var ved at gå statsbankerot i 1982. Det er jo gået meget godt siden. Det samme kan siges om statsbankerotten i Argentina i 2001. Når man har sådanne erfaringer, tager man ikke del i den panik, som griber mange under en krise,« siger Kristoffer Stensrud.

Investerer i modvind

Han er heller ikke bleg for at investere i selskaber, som er i modvind i offentligheden. Eksempelvis købte han stort op i den russiske investeringsbank VTB Bank, da andre ikke ville røre den med en ildtang pga. statslig kontrol og tvivlsom russisk corporate governance.

Rigmanden, der senest boede i Danmark fra 1990 til 1992, har også kastet sin kærlighed - og penge, ikke mindst - efter et par danske selskaber på det seneste.

»Jeg har et godt øje til Royal Unibrew. Den er billigt prissat og ret overset, men bryggeriet gør det godt. Også UIE (United International Enterprises, der bl.a. producerer olier, red.) er en god investering. Aktien giver et fabelagtigt afkast, selv om den fortsat er billig,« siger Kristoffer Stensrud.

Han købte også i marts 2010 A.P. Møller - Mærsk-aktier for næsten en halv mia. kr. Men hvorfor dog det, når nu det er en forholdsvis dyr aktie?

Kristoffer Stensrud kalder imidlertid investeringen for indlysende.

»Virksomheden har været gennem et par hårde år, hvor effektiviseringer og tilpasninger har været i højsædet. Da vi fik brug for yderligere investeringer i den sektor, kiggede vi på markedet og så, at A.P. Møller - Mærsk bliver det overlevende containerfragtselskab, og set i det lys var aktien billig,« siger Kristoffer Stensrud.

Kender selskaberne

Han er kendt for selv at udvælge samtlige aktier i fonden Skagen Kon-Tiki. Han medgiver dog, at han på sine ”ældre” dage er begyndt at drøfte nogle af investeringerne med »dygtige mennesker med et positivt sind«, men der er ingen tvivl om, at han fortsat er med inde over samtlige 97 investeringer i fonden.

Uanset hvilket selskab vi under interviewet hiver frem, er han i stand til i detaljer at fortælle, hvorfor det er en interessant investering.

Eksempelvis i bilproducenten DRB-Hicom fra Malaysia. Selvom den kun udgør 0,96 pct. af den samlede formue i fonden, fortæller han indgående om netop indgåede aftaler mellem DRB-Hicom og den tyske gigant VW, om virksomhedens stærke balance samt om den malaysiske regerings beslutning om at forlænge en statsstøtteordning.

Det sidste - altså at politikere blander sig i samfundsøkonomien og markedet - er ellers ikke Kristoffer Stensruds kop te.

Faktisk er noget af det eneste, som kan gøre ham nervøs i forhold til investeringer, netop politikere.

Et nødvendigt onde

»De er et nødvendigt onde. Men politikere skaber altid en vis grad af usikkerhed, når man investerer penge. Hvis du kigger historisk på det, er alle kriser blevet forstærket og forlænget af politisk indgriben. De bør i videst muligt omfang holde sig væk fra markederne,« siger han.

Han opfordrer således også de europæiske politikere og embedsmænd til at undlade at gribe til en alt for hård regulering af de europæiske banker. I en global verden er det naivt ikke at tro på, at investorerne så vender Europas banker ryggen og lader pengene flyde mod Asien og USA i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Sådan vil han i hvert fald selv reagere.

Afkast på 20 pct. i snit

Kristoffer Stensrud har ikke noget imod at blive kaldt en nørd eller en guru i investeringsverdenen. Set gennem hans briller er det faktisk en kompliment at få hæftet sådanne ord på sig.

Han har formentlig også gjort sig fortjent til titlen - hans investeringer i Skagen Kon-Tiki har givet et gennemsnitligt årligt afkast på godt 20 pct., vel at mærke efter at forvaltnings- og administrationsomkostningerne er trukket fra.

Det er de færreste - om nogen - der kan prale med det. Han indrømmer, at han er blevet så rig, at det ikke længere er for egen vindings skyld, at han bruger det meste af sin vågne tid på at læse, snakke, filosofere og drømme om investeringer.

»Skagen Fondene investerer mere end 100 mia. kr. for mere end 130.000 investorer. Og det er en fed fornemmelse at gøre en forskel for de mennesker. Mange er blevet velhavende undervejs, og det giver et ubetaleligt kick,« siger Kristoffer Stensrud.