Moody's frygter for kædereaktion blandt småbanker

Eik Bank, Bankpakke III og frygten for en kædereaktion ved et nyt krak for Moody's til at sænke vurderingen af en samlet obligation, der dækker over femten mindre banker.

Til dels stammer miseren fra færøske Eik Banks fald. Men det er i allerhøjeste grad kollapset på Amager, der nu får kreditvurderingsbureauet Moody’s til at sænke ratingen på tre trancher af Amalie I-obligationerne, der oprindeligt blev brugt til at skaffe ansvarlig kapital til 17 danske små- og mellemstore banker – deriblandt de faldne Eik og Fionia.

”Forfaldet af porteføljen har været drevet af den negative præstation den danske banksektor har vist under den globale finanskrise. (…) Under Bankpakke III har man indført et system, der lægger op til en velordnet afvikling af banker (…) i Amagerbankens tilfælde gav det tab på både seniorgæld og til indlånerne. Moody’s mener at dette negativt påvirker danske banker finansielle styrke-rating på grund af et øget pres på funding omkostning og/eller adgang til international funding.

Øverste tranche bliver nedvurderet til B2 mod tidligere Ba2, mens næste tranche går fra en bedømmelse på B3 til Caa2.

Få og store

Nederste ratede tranche går fra Caa2 til Caa3.

Moody’s skriver videre, at den tilbageværende porteføljes chancer for at være en god investering i høj grad afhænger af kreditomstændighederne hos få og store (i forhold til porteføljens sammensætning, red.) skyldnere. Noget Moody’s for alvor mener til sandhed ved et kollaps hos en af disse.

Moody’s frygter samtidig for en kædereaktion blandt bankerne, der har hentet capital via obligationen, hvis en af dem skulle gå ned. Og selv om der er indbygget en økonomisk straf for at beholde kapitalen efter dens første call-frist til næste forår, så mener Moody’s ikke, at man kan være sikker på, at bankerne betaler lånet tilbage ved første frist på grund af:

”(…) de finansierings-problemer obligationens underliggende banker har.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også