Ejendomsmæglere: Nykredit sender markedet ned

Nykredits struktur- og prisændringer vil banke boligmarkedet nedad.

Gårsdagens jordskælv i Nykredit kommer til at gøre ondt på boligmarkedet. Sådan lyder dommen fra Steen Winther-Pedersen, formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, der mener at Nykredits ændringer vil sætte gang i et prisfald.

Læs alt om opbruddet i Nykredit og dansk realkredit

Det skriver dagbladet Børsen.

"Det er gift for boligmarkedet, fordi huspriserne alene på dette vil blive sat under yderligere pres og falde. Men jeg kan ikke sætte procenter eller tal på," siger Steen Winther-Pedersen til avisen, og peger på, at antallet af sælgere allerede langt overstiger antallet af købere.

"Der er dobbelt så mange sælgere som købere, så det er sælgerne, det går ud over. Når det bliver dyrere at bo i sin egen bolig, så koster det på prisen, eller også koster det på ydelsen. Når markedet er, som det er, må sælgerne sælge til en lavere pris, fordi køberne ikke kan betale en højere ydelse. Så det vil føre til faldende priser," siger Steen Winther-Petersen til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også