Ugebrev kræver Bankpakke 4

Der er behov for en ny bankpakke, skriver Økonomisk Ugebrev
AF RITZAU FINANS

Efter en stribe store politiske fejl omkring regulering af den finansielle sektor de seneste ti år, har situationen nu udviklet sig så alvorligt, at det næppe kan undgå at ramme hele samfundsøkonomien meget negativt. Det konstaterer Økonomisk Ugebrev. Derfor er der behov for en Bankpakke 4-kommission.

Ugebrevet vurderer, at rækken af forkerte politiske beslutninger er i relation nærmest endeløs:

- For det første er der ikke længere tvivl om, at den politiske åbning for flekslån og senere afdragsfri lån i realkreditten lagde hele grunden til den ejendomsboble Danmark har haft,

- For det andet fik bankerne overtalt politikerne til at indføre de såkaldte SDO-realkredit lån SDO-lånene viser sig nu at blive et ekstra kæmpeproblem for store finansvirksomheder

som Danske Bank, Nykredit og BRFkredit.

- For det tredje har myndighederne gennemført den ene hjælpepakke efter den anden for bankerne.

- For det fjerde skiftede politikerne fra den ene dag at udstede statslige funding garantier - til den næste dag at gennemføre Bankpakke III, hvorefter bankerne skulle kunne gå ned.

- For det femte betyder udløbet af de statslige funding garantier nu, at de danske banker har smækket pengekassen mere i overfor danskerne og erhvervsvirksomheder.

- Samlet set ser vi en dansk økonomi, som udvikler sig stadig mere negativt, og langt værre end alle vores nabolande. Forklaringen er ikke mindst en banksektor, der ligger ned, efter mange års fejlagtig regulering, hvor de store politiske partier og Nationalbanken ikke har forstået konsekvenserne af deres beslutninger. Derfor er der brug for politisk handlekraft nu, konkluderer ugebrevet.

Økonomisk Ugebrev ser det dog som vanskeligt, da Danmarks står foran et folketingsvalg.

- Desværre står vi lige foran et folketingsvalg, hvor det ikke er sandsynligt, at hverken regeringen eller S og SF vil erkende, at de har trådt i spinaten den ene gang efter den anden, og at de nu må tage ansvar og rydde op, skriver ugebrevet. og konstaterer "imens må danskerne og erhvervslivet blot acceptere"

RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også