Ackermann: Grækenland må ikke gå ned

EU bliver nødt til fortsat at støtte Grækenland, lyder det fra Deutsche Bank-chef Joseph Ackermann.
AF RITZAU FINANS

Gældsplagede Grækenland må ikke gå statsbankerot. EU er nødt til at tilbyde grækerne yderligere, finansiel støtte, hvis det er det, landet har behov for. Det var meldingen fra bestyrelsesformanden i Deutsche Bank, Joseph Ackermann, i et interview i St. Petersborg fredag, skriver Bloomberg News.

Anatoly Chubais, der var tidligere præsident Boris Yeltsins repræsentant over for internationale, finansielle organisationer under krisen i 1998, opfordrer Grækenland til at gøre alt for at kunne indfri sine låneforpligtelser.

"At misligholde sine låneforpligtelser er altid den værste situation, som man kun bør ty til, når alle andre muligheder er udtømt," siger Anatoly Chubais til Bloomberg og tilføjer, at han ikke er så sikker på, at Grækenlands situation allerede er så skidt.

Ifølge Chubais vurdering har grækerne allerede taget flere meget vanskelige skridt, og han føler sig overbevist om, at landet forsøger på at indfri de nye krav til budgetterne. Men han mener samtidig ikke, at det er tilstrækkeligt.

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også